*

Prøv vores tablet-udgave

Vi kan se, at du er på en tablet. Kunne du tænke dig at læse Jyllands-Posten på vores tablet-app?

Privacy Policy Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her
International 10.12.2013 kl. 21:38
De tre øer Sankt Thomas, Sankt John og Sankt Croix var tidligere en del af Dansk Vestindien, men kaldes i dag for US Virgin Islands eller Jomfruøerne. Foto: Maj Bach Madsen

Komite: Danmark skal betale slave-erstatning

Organisation vil opfordre caribiske regeringer til at rejse sag ved Den Internationale Domstol.

Los Angeles

En særlig erstatningskomite, der fungerer som et rådgivende organ for flere lande i Caribien, har udvidet listen over tidligere kolonimagter, som bør betale erstatning og undskylde for eftervirkningerne af slaveri i regionen.

Medlemslandene i menneskerettighedskomiteen Caribbean Community Reparations Commission oplyser på et pressemøde tirsdag, at i alt otte europæiske nationer bør indlede forhandlinger med de respektive regeringer i regionen for at ”adressere den levende arv fra disse forbrydelser.”

Komiteen hører officielt under Caricom, en international mellemstatslig organisation, der sigter imod at etablere et caribisk fællesmarked, en samordnet udenrigspolitik samt et samarbejde inden for en række særområder.

Fire nye lande på listen

Medlemmerne var på forhånd blevet enige om, at Storbritannien, Frankrig og Holland bør stilles til regnskab for fortidens synder, men efter et møde tirsdag i Kingston, Jamaica er fem andre europæiske lande nu blevet tilføjet listen.

Det drejer sig om Spanien, Portugal, Danmark, Norge og Sverige.

Den caribiske sammenslutning annoncerede allerede tilbage i juli, at man har til hensigt at søge erstatning for slaveri og folkemord på indbyggere.

Sideløbende har otte medlemsstater oprettet deres egne nationale komiteer, som vil rejse lignende krav om erstatning.

Klar til domstolsafgørelse

Advokat Richard Stein siger tirsdag på vegne af erstatningskomiteen, at man om nødvendigt vil søge at få sagerne afgjort ved Den Internationale Domstol, FN's dømmende organ til afgørelse af stridigheder mellem stater.

Domstolen kan foruden at afsige domme også afgive rådgivende udtalelser på et retligt grundlag.

”Det er den mest gennemslagskraftige måde, hvorpå de caribiske stater lovmæssigt kan forfølge deres krav, hvis de ikke er i stand til at klare sig i den diplomatiske dialog,” siger han ifølge nyhedsbureauet AP.

Domstolen kan imidlertid kun optage sager, hvis staterne selv indvilger i at være part.

Fornyet debat

Ifølge komiteens formand, Hilary Beckels, vil man nu overdrage anbefalingerne til de enkelte caribiske regeringer, som så selv skal træffe afgørelse om, hvordan man vil gribe sagerne an.

I Danmark har Enhedslisten tidligere krævet, at Danmark undskylder fortiden som kolonimagt på de tidligere Danskvestindiske Øer.

Kravet kom efter en intern debat om emnet i den lovgivende forsamling på Jomfruøerne, de tidligere Danskvestindiske Øer, som i 1917 blev solgt til USA for 25 mio. dollars.

Både Sverige og Danmark etablerede i sin tid kolonier langs den vestafrikanske kyst.

Danske og norske skibe

Dansk Vestindien modtog ca. 75.000, og den svenske økoloni, det nuværende Saint-Barthélemy, et mindre antal.

Da den svenske koloni blev overtaget af hollænderne, forsvandt grundlaget for den svenske del af slavehandelen.

Til gengæld foregik der en større dansk-norsk slavehandel i årene 1670 til 1802, hvor tusindvis af slaver blev transporteret over Atlanterhavet på danske og norske skibe.

Forbudt i 1848

Øerne Sankt Croix, Sankt Jan og Sankt Thomas var center for den danske plantagedrift, hvor arbejdskraften bestod af de importerede afrikanske slaver.

I 1754 havde Dansk Vestindien eksempelvis en befolkning på ca. 14.000 slaver og kun godt1.750 hvide.

Som det første land i Europa indførte Danmark i 1792 et forbud mod slavehandel med virkning fra 1803. Derefter skulle plantageejerne tvinges til at behandle deres slaver bedre.

Selve slaveriet blev dog først forbudt ved lov i 1848.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Tilmeld dig overvågning af International
Annonce
International lige nu
Tophistorie

Lidegaard kalder Israels angreb »helt uacceptabelt«

De civile tab i Gaza kan ikke accepteres, siger udenrigsministeren.
forsiden lige nu

Venstre-udkast: 24-årsreglen skal ramme færre

Midt i en lang række udlændingestramninger lægger Venstre op til at færre borgere skal rammes af 24-årsreglen.

Danske Bank-aktionærer scorer kassen

Danske Bank er julis vinder i C20-indekset, som har været påvirket af politiske spændinger.

19-årig dansker er dræbt i Syrien

En dansker fra Aarhus er blevet dræbt i krigen i det borgerkrigsramte land Syrien.

Retten mørklægger Kamilla-sagen

Obduktionen bekræfter nu, at det var Kamilla Hantusch, der blev fundet død ved motorvej.

"Karakteren er det rene snit, som stiller alle lige"

Regeringen har luftet tanken om at afskaffe kvote 1 på sigt. Den ide bryder Venstre sig ikke om.

Lidegaard kalder Israels angreb »helt uacceptabelt«

De civile tab i Gaza kan ikke accepteres, siger udenrigsministeren.
Annonce
Annonce
International
Analyse
Foto
Annonce