*

Prøv vores tablet-udgave

Vi kan se, at du er på en tablet. Kunne du tænke dig at læse Jyllands-Posten på vores tablet-app?

International 31.01.2013 kl. 11:35
Foto: Cathrine Ertmann

Fogh: Natos troværdighed truet af vigende forsvarsbudgetter

Natos generalsekretær advarer om faren ved at skære i forsvarsbudgetterne under Europas økonomiske krise.

Natos generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen, advarer mod faren for svækkelse af den vestlige forsvarsalliance, hvis ikke medlemslandene trods den økonomiske krise investerer i deres forsvar.

- Mens de samlede investeringer i forsvaret går ned (i Nato, red.), har vi set dem stige i nye magter.

- Hvis den trend fortsætter, står vi over for en alvorlig kløft, som kan bringe Natos militære formåen og politiske troværdighed i fare, siger Fogh torsdag på et pressemøde i Bruxelles i forbindelse med præsentationen af Natos årsrapport for 2012.

Fogh siger ikke præcis, hvor smertegrænsen for de 28 Nato-landes forsvarsbudgetter ligger. Men han gør det klart, at den findes.

- Der er en nedre grænse for, hvor meget vi bruger i forhold til, om vi stadig kan leve op til vores ansvar, siger generalsekretæren og beskriver tre elementer i problemet:

Dels den voksende kløft mellem de europæiske Nato-landes forsvarsbudgetter, kløften mellem europæerne og det største Nato-land, USA, og endelig det at lande uden for Nato bruger deres forsvar til at øge deres indflydelse i verden.

Fogh medgiver, at den aktuelle økonomiske krise kan gøre det svært for landene at leve op til Natos princip om, at landene skal holde deres forsvarsbudgetter på omkring to procent af bruttonationalproduktet. Et mål, som kun USA, Storbritannien og Grækenland opfylder.

- Man kan ikke være sikker, hvis man er bankerot. Men vores velstand er også afhængig af vores sikkerhed. Vi er nødt til at investere for at garantere sikkerheden i vores samfund.

- Truslerne mod vores sikkerhed forsvinder ikke, mens vi fokuserer på at fixe vores økonomi, siger Fogh.

Han ønsker ikke at navngive og pege fingre ad enkelte lande for ikke at investere nok. Men han understreger, at man kan gøre meget ved at pulje sine investeringer. For eksempel gennem det samarbejdsprojekt, han kalder "smart defence".

- Det handler om en mere effektiv anvendelse af vores multinationale samarbejde. Det står stadig mere klart, at det er den eneste vej til at sikre vores militære formåen for fremtiden.

- Det handler ikke bare om, hvor meget vi bruger. Men om at vi skal gøre det på en smartere måde, siger Fogh.

Ritzau
Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Tilmeld dig overvågning af International
Annonce
forsiden lige nu

Minister stoppede alvorlig lægekritik

Lægeforening opfordrede sine medlemmer til at arbejde mindre. Det er ulovligt, konkluderede Konkurrencestyrelsen, men afgørelsen blev stoppet.

Nykredit var bedst til aktier i 2014

Nykredit Invest løber for andet år i træk med Dansk Aktie Analyses kåring som landets bedste investeringsforening.

Udenrigsministeriet: "Vi kan intet gøre"

Man er ilde stillet, hvis man ikke har en forsikring og bliver akut syg i udlandet.

Barack Obama kritiserer Sony

Sony Pictures Entertainment skulle aldrig have trukket filmen The Interview tilbage, mener Barack Obama.

Bombetrussel forsinkede juletrafikken

30.000 julerejsende blev berørt af bombetruslen på Odense Banegårdscenter, skønner DSB.

Kinesiske flypassagerer sortlistet efter nudel-angreb

Kineserne angreb en stewardesse med kogende vand og truede med at bombe et fly fra Thai AirAsia.
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce