Han er verdens "fattigste" præsident
Hver måned donerer han 90 pct. af sin løn til velgørenhed.
Han kaldes verdens fattigste præsident.
Den 77-årige José Mujica har siden marts 2010 været præsident i Uruguay i Sydamerika og modsat mange andre politikere, der beskyldes for at leve afskærmet fra den brede befolkning, så har Mujica sagt nej til en luksuriøs embedsbolig og lever sammen med sin kone i en faldefærdig landejendom på en støvet grusvej.
Her dyrker de selv jorden, mens to politifolk og parrets trebenede hund holder vagt.
Det skriver BBC.
Frihed
José Mujica føler sig dog ikke fattig.
Det er hans eget valg at donere 90 pct. af sin månedsløn væk til velgørenhed, hvilket betyder, at hans månedsløn minder om gennemsnitslønnen i landet på ca. 4.500 kr.
"Jeg kaldes "den fattigste præsident," men jeg føler mig ikke fattig. Fattige mennesker, det er dem, der kun arbejder for at kunne føre en dyr livsstil og altid vil have mere," siger han til BBC.
"Det her handler om frihed. Hvis du ikke har så mange ejendele, så er du ikke nødt til at arbejde hele livet som en slave for at bevare dem, og derfor har du mere tid til dig selv," siger José Mujica.
Fra guerilla til præsident

- Uafhængighed: Fra Brasilien i 1825
- Hovedstad: Montevideo
- Indbyggere: 3,3 mio.
- Sprog: Spansk
- Etnicitet: Hvide - 88 pct. Mestiz - 8 pct. Sort - 4 pct.
José Mujica blev valgt som præsident i Uruguay, som ligger mellem Argentina og Brasilien, i 2009.
Tilbage i 60'erne og 70'erne var han en del af den kommunistiske, uruguayske guerillagruppe Tupamaros, der var inspireret af den cubanske revolution.
Tupamaros blev knust inden militærkuppet i landet i 1973, og Mujica endte med at tilbringe 14 år i fængsel. Et ophold der har været med til at forme hans livssyn.
Faldende popularitet
Mujica har længe været en elsket præsident, men et par beslutninger de seneste par måneder har betydet, at opbakningen er faldende.
Sidste måned blev Uruguay det andet land i det overvejende katolske Sydamerika, der lovliggjorde abort.
Et par måneder inden da sendte regeringen i Uruguay et forslag til parlamentet om at tillade, at staten producerer og sælger marijuana.
Mujica kan ikke genvælges, når der i 2014 skal være præsidentvalg i Uruguay.

Kvinde bad drabsmænd aflevere våben

"Vi gav forkerte oplysninger om Irak"
Sådan ser en usikker bank ud
Finanstilsynet har set på, hvad der kendetegner banker i problemer. Størrelsen betyder en del. Læs artikel
Vildt udfald mod Kessler
Carl Froch har i den grad skruet op for retorikken før kampen mod Kessler. Læs artikel
Kvinde bad drabsmænd aflevere våben
Fem mønter kan ændre verdenshistorien
Det er almen opfattelse, at Australien blev opdaget i det 17. århundrede, men der kan være et problem. Læs artikel
Spindoktorer må ikke bruge private emails


