*

International 09.05.2012 kl. 21:31

Slanger har invaderet ø i Stillehavet

En lille ø i Stillehavet er blevet invaderet af slanger, fordi de ikke har naturlige fjender.

Slanger er et voldsomt problem på øen Guam i Stillehavet, hvor flere dyrearter er udryddet af den invasive art. Modelfoto: Colourbox

Øen Guam er kun 50 km lang og 10 km bred. Der bor i omegnen af 160.000 mennesker, men det er ikke alt. For samtidig er øen beboet af to mio. brune træslanger, der er blevet en trussel mod øens øvrige dyreliv. Det skriver BBC.

Det er noget usædvanligt, for slanger burde slet ikke bo på øen, der ligger 2.500 km øst for Filippinerne i Stillehavet. Men slangerne menes at være bragt til øen for 60 år siden.

"Vi tror, at de kom i slutningen af Anden Verdenskrig. Vi har set på deres genetik, og de er alle nært beslægtet. Det ser ud til, at de kommer fra øen Manus i Papua Ny Guinea," siger biolog James Stanford til BBC.

Slanger i sengen

Han forklarer, at amerikansk militærudstyr, der blev brugt under krigen i Stillehavet, blev sendt tilbage til Guam, som er amerikansk ejet. En slange er formentlig krøbet ombord på et skib eller fly.

"Og fra den håndfuld, eller måske endda en allerede befrugtet hunslange, har vi nu en befolkning, der er utrolig i omfang," siger han.

For mennesker er træslangen en evindelig plage, fordi slangerne kryber over det hele. Øens elsystem bliver regelmæssigt kortsluttet af slanger, som kravler på ledningerne, og nogle folk er vågnet op med slanger i deres seng.

Mange dyrearter udryddet

Slangen er giftig i mild grad, men der er ikke meldt om dødsfald blandt mennesker. Til gengæld udgør slangen en stor trussel mod Guams økosystem, hvor slangen siden sin ankomst har udryddet flere arter af firben og flagermus.

Værst er det dog gået ud over fuglene, der inden slangens ankomst ikke havde nogen naturlige fjender. Derfor kunne slangerne uden modstand mæske sig i både æg og levende fugle.

"Den brune træslange har haft en ødelæggende effekt. Ti ud af 12 oprindelige skovfuglearter forsvandt i løbet af 30 år," siger Cheryl Calaustro fra Guam Department of Agriculture til BBC.

Forgiftede mus skal hjælpe

Det har fået de lokale beboere til at slå tilbage mod slangerne, omend med nogle ret utraditionelle metoder. En helikopter smider faldskærme med forgiftede mus ned til slangerne.

"Lige nu bruger vi paracetamol. Det bliver almindeligvis anvendt som smertestillende og feberreducerende medicin hos mennesker, men det er 100 pct. dødeligt for alle brune træslanger," forklarer Dan Vice fra US Department of Agriculture til BBC.

Han håber på, at det vil være muligt at udrydde de invasive slanger på Guam, før de har udryddet alle andre dyrearter. Samtidig ønsker man ikke, at slangerne spreder sig til andre ø-samfund i Stillehavet, hvor også Hawaii ligger.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Tilmeld dig overvågning af International
Annonce
forsiden lige nu

Person anholdt efter mistænkelige dødsfald på sygehus

Nykøbing F. Sygehus meldte søndag "nogle mistænkelige dødsfald" til politiet. Én skal i grundlovsforhør mandag.

Kabineansatte vil forhandle med SAS igen

27 suspenderede kolleger er blandet andet det, CAU vil mødes med SAS om.

Sådan når Venstre frem til at kontanthjælpen er for høj

Gevinsten ved at tage et arbejde er for lille, lyder det fra Venstre i ny stor annoncekampagne. Her er regnestykket bag tallene.

Pas på med at investere i solcelleanlæg

Energitjenesten: Lav en grundig analyse af dit forbrug, før du investerer i solceller.

Interessen for spektakulær megabygning er stigende

Aarhus Kommune oplever stigende interesse for at opføre det, der kan blive Danmarks højeste bygning på Aarhus Ø.

Endnu en betjent blev såret ved attentater

Medie: Toppen i politiet ville hemmeligholde det korrekte antal sårede betjente ved attentaterne i København.
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce