Fortsæt til indhold
International

Har du mod på jomfrurejsen med Titanic II?

Kinesisk værft er bestilt til at bygge en præcis kopi af verdens mest berømte luksusskib

100 året for Titanics skæbnesvangre jomfrurejse er netop overstået, og nu melder en australsk milliardær, at han har lavet en aftale med det kinesiske, statsejede værft CSC Jinling Shipyard, at det skal bygge en fuldstændig tro kopi af Titanic.

Jomfrurejsen skal gå fra London til New York i slutningen af 2016, skriver BBC

Titanic sank som bekendt på sin tur fra Southampton til New Oork den 15. april 1915, da det luksuriøse krydstogtskib ramte et isbjerg. Flere end 1.500 mennesker omkom i det iskolde hav.

Kan Titanic II komme lige så galt afsted, ville reporterne vide, da den australske milliardær og mineejer Clive Palmer offentliggjorde sine byggeplaner.

"Naturligvis synker skibet, hvis der laves hul i det," lød svaret.

Palmer forklarede, at Titanic II bliver fuldt ud så luksuspræget som den originale udgave, men at hans skib får tekniske faciliteter svarende til 2012.

Clive Palmer vil ikke fortælle prisen for Titanic II.

Han har stærke forretningsmæssige relationer til Kina og har nu udvidet sine aktiviteter til også at omfatte turisme. Måske er det i denne sammenhæng, Titanic skal genopstå.