*

Prøv vores tablet-udgave

Vi kan se, at du er på en tablet. Kunne du tænke dig at læse Jyllands-Posten på vores tablet-app?

Privacy Policy Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her
International 24.10.2011 kl. 10:37
Libyere fejrer befrielsen af Libyen. Foto: Francois Mori/AP

Eksperter: Egypten har også sharialov

Det behøver ikke at være et stort problem, at Libyen vil bygge sin lovgivning på sharia.

Det siger to Mellemøsten-eksperter til jp.dk.

"I Tunesien og Egypten er hele familieretten baseret på sharia. Det er meget almindeligt, og det har ikke givet anledning til problemer," lyder det fra Helle Lykke Nielsen, lektor ved Center for Mellemøststudier på Syddansk Universitet.

Lederen af Libyens overgangsråd, Mustafa Abdel Jalil, annoncerede søndag, at Libyen vil bruge den islamiske sharialov som kilde til lovningen.

Mubarak lovgav ikke efter Koranen

Morten Valbjørn, ph.d. og adjunkt ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, hæfter sig ligeledes ved, at Egypten siden begyndelsen af 1970'erne har haft indskrevet i sin forfatning, at en af kilderne til lovgivningen skal være islamisk lov.

Paragraffen blev siden skærpet, så den primære kilde skal være islamisk lov, fortæller han.

"Men når man ser på de facto-lovgivningen under Mubarak, er det ikke, fordi der er blevet kigget i Koranen, når der skulle lovgives," konstaterer han.

Udsagn kan tolkes på flere måder

Men det er uklart, hvordan Jalils ord skal forstås i praksis, mener begge eksperter, mens Morten Valbjørn også understreger, at ordene er blevet oversat forskelligt i diverse medier.

"Selve udsagnet kan tolkes på flere måder, så man kan mene sharialov, som det er blevet tolket i Tunesien og Egypten, men sharia kan også tolkes strammere som i Iran, og så bliver det en anden sag," siger Helle Lykke Nielsen.

At Mustafa Abdel Jalil ytrer sig om landets politiske fremtid på dette tidspunkt har dog vakt undren.

Kan ikke bestemme noget

"Flere har hæftet sig ved, at han egenhændigt erklærer noget om lovgivningen. Han er ikke i en rolle til at erklære noget, det skal en grundlovsgivende forsamling bestemme, har reaktionerne lydt," fortæller Morten Valbjørn.

Ifølge Helle Lykke Nielsen er der dog en god chance for, at Jalil kommer til at være en del af denne forsamling.

"De folk, som skal lave en ny forfatning, er ikke valgt endnu, derfor står det for egen regning, men der er stor sandsynlighed for, at Jalil bliver en af dem, så man skal tage udmeldingen som et klart signal om, hvordan han ser Libyen udvikle sig".

Politisk bekymring

Også politisk har Jalils udtalelser skabt opmærksomhed.

"Jeg er altid bekymret, når nogen bruger ordet sharia i forbindelse med lovgivning. Men lad os slå koldt vand i blodet. Vi skal ikke dømme dem på, hvad forskellige personer siger, men hvad der rent faktisk bliver gennemført," siger Socialdemokraternes udenrigsordfører, Jeppe Kofod, til Ritzau.

Men Morten Valbjørn pointerer, at det kan ses som et udtryk for, at islamistiske grupper i højere grad deltager i demokratiet.

"Det viser sig, at religion og politik for rigtig mange i Mellemøsten hænger sammen på en eller anden måde. Hvis vi ser mod nabolandet Tunesien, synes der at være udsigt til, at islamisterne er villige til at spille med i et demokratisk spil, og islamisterne kommer til at påvirke det nye Mellemøsten, men det nye Mellemøsten vil også påvirke den islamiske scene," lyder analysen.

null
Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Tilmeld dig overvågning af International
Annonce
International lige nu
Tophistorie

Iraks hær anklages for massehenrettelse

Human Rights Watch siger, at mindst 255 sunni-muslimske fanger er blevet henrettet af soldater fra Iraks hær.
forsiden lige nu

Mediejurist: Aller har en skidt sag

Aller Media vil have kendelse bragt for Højesteret, men det kan blive svært med argument om kildebeskyttelse.

Iraks hær anklages for massehenrettelse

Human Rights Watch siger, at mindst 255 sunni-muslimske fanger er blevet henrettet af soldater fra Iraks hær.

DF-politiker håner døde bådflygtninge

Byrådspolitiker har ikke ondt af de flygtninge, som drukner under flugt fra Syrien.

Zornig: Esbjerg har et ledelsesproblem

Ansvaret i sagen om det svigtede søskendepar i Esbjerg ligger hos politikerne, mener Lisbeth Zornig.

Ukraine: Vi vil svare hundrede gange igen på angreb

Ukraines præsident vil massivt gengælde angreb, der har kostet op mod 30 ukrainske soldater livet.

Syv finalister kan blive VM's bedste

Tyskland har fire, mens Argentina har tre blandt de 10 nominerede til titlen som den bedste spiller ved VM.
Annonce
Annonce
International
Analyse
Foto
Annonce