*

International

Her blev halvtons-manden begravet

Redningsmandskab bankede hul på 2 x 2,5 meter i væggen for at få Mexicos tungeste mand ud af sit hus.

Én af verdens fedeste mænd, den 47-årige mexicaner José Luis Garza, døde tirsdag på grund af et hjerteanfald.

Det kom således alt for sent, da Mexicos mest kendte fede mand, den ca. Manuel Uribe, for nylig lancerede sig selv som kostekspert for den 450 kilo tunge Garza, som havde anmodet offentligheden om hjælp til komme af med sit fedmeproblem.

Pænt stort hul

Garza havde ikke været ude af sengen i sit hjem i Ciudad Juarez op mod to år, og redningsmandskab måtte banke et hul på 2 x 2,5 meter i muren ind til hans soveværelse i højde med vinduet for at få ham ud af huset og over på ladet af en åben firehjulstrækker.

Siden gik turen mod hospitalet, men den store mands hjerte stod ikke til at redde.

Garzas pårørende kritiserer nu, at hjælpen kom for sent.

Men myndighederne afviser:

”Den behandling, han kunne have fået på hospitalet, ville have været den samme, som den han fik hjemme. Og hvad angår selve den akutte situation, da hans hjerte begyndte at svigte, så kunne det ikke være gjort meget anderledes. At flytte en patient på den størrelse er ikke nogen let opgave, og vi har slet ikke ambulancer til personer på hans størrelse, siger Julio Cesar Cano, der er talsmand for myndighederne.

Søvnløshed og mavesmerter

Garza led op til sin død af søvnløshed og store mavesmerter. Han spiste næsten intet, og alt, hvad han fik indenbords, røg ud igen som opkast. Han led af sukkersyge og havde foruden hjerteproblemer også store problemer med lungerne og nyrerne.

Der var tale om Mexicos tungeste mand, idet Manuel Uribe , som tidligere vejede 560 kilo, lykkedes med en slankekur, så han tabte over halvdelen af sin vægt.

Garza gav selv som forklaring på sin vægtforøgelse, at han havde trøstespist i tiden efter hans forældres pludselige død.

Tv: Verdens fedeste på slankekur

null
Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
TV anbefaler
Analyse
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her