*

Prøv vores tablet-udgave

Vi kan se, at du er på en tablet. Kunne du tænke dig at læse Jyllands-Posten på vores tablet-app?

International 27.02.2008 kl. 13:57

Sudan: Alle bør boykotte Danmark

Ingen dansker får længere lov at sætte fod på sudansk jord, fastslår præsident al-Bashir under massedemonstration i Khartoum. Sudan er blandt de største modtagere af dansk bistand.

Den svulstige retorik fik frit løb, da titusinder af sudanesere i dag gik på gaden i Sudans hovedstad, Khartoum, i protest mod offentliggørelsen i 17 danske aviser af Kurt Westergaards Muhammed-tegning.

Bred boykot

"Vi opfordrer alle muslimer i hele verden til at boykotte danske varer, virksomheder, institutioner, organisationer og personligheder," sagde præsident Omar al-Bashir til forsamlingen.

al-Bashir svor, at "ikke en eneste dansk fod fra nu af får lov til at besudle Sudan".

En talsmand for udenrigsministeriet bekræfter over for Reuters, at Sudan nu vil iværksætte sanktioner.

500 mio. kr. i bistand

Det står ikke klart, om det fattige afrikanske land dermed vil afvise planlagt dansk bistand på i alt 500 mio. kr. frem til udgangen af 2009.

Sudan er blandt de største modtagere af dansk ulandsbistand, og bl.a. Dansk Flygtningehjælp og Dansk Røde Kors arbejder i landet, hvor tusinder af mennesker lider nød i den problemfyldte Darfur-region.

Dagens demonstration i Khartoum er organiseret af gruppen Folkefronten for Forsvar af Tro og Religion, der støtter regeringen. Fra tidlig morgen blev demonstranter bragt ind til centrum, og arrangørerne håbede på en million deltagere.

Danmark, Jerusalem og USA

"Ned med Danmark," råbte demonstranterne, der bar bannere med slagord som "Skam over islams fjende" og "Boykot danske varer".

Præsident al-Bashir nåede vidt omkring i sin tale til forsamlingen. Foruden fordømmelsen af Danmark agiterede han for at føre jihad, hellig krig, for at "befri" Jerusalem fra israelerne.

Også demonstranterne slog flere kæpheste sammen. Blandt kampråbene lød det ifølge nyhedsbureauet AP:

"Vi vil beskytte vores profet! Vi vil ikke lade os skræmme af Amerika!"

Demonstranterne mener tilsyneladende, at Morgenavisen Jyllands-Postens Muhammed-tegninger er resultatet af en amerikansk-israelsk sammensværgelse.

Opfordring til Al Qaida

En gruppe demonstranter opfordrede ifølge nyhedsbureauet Reuters terroristen Osama bin Laden og hans Al Qaida-netværk til at angribe Danmark:

"København, åh, bin Laden," fremgik det af et banner.

Den 35-årige civilingeniør Mo'tasim Salaheddin råbte ifølge Reuters' journalist på stedet:

"Sudan har 35 millioner mennesker. De er alle bin Laden. Enhver, der fornærmer islam, er et åbent mål."

null
Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Tilmeld dig overvågning af International
Annonce
forsiden lige nu

Overlæge: MRSA på sygehuset og i stalden er ikke det samme

Svine-MRSA har ingen forbindelse til spædbørnene på Hvidovre Hospital, lyder det fra en irriteret svineavler, som støttes af en overlæge.

Risiko for sort is på vejene i nat

De danske veje kan være spejlglatte i nat, lyder advarslen fra DMI.

Putins julegave - billigere vodka til alle

Ruslands præsident advarer om, at russerne hjemmebrænder farligt sprit, hvis vodkaen bliver for dyr.

USA afviser påstand fra Islamisk Stat om nedskydning af fly

Islamisk Stat hævder at have skudt jordansk kampfly ned.

Derfor smager risalamande bedre dagen derpå

En professor har tre bud på, hvorfor nogle mener, at risalamanden smager bedre dagen efter.

Børn af fattige dumper oftere til afgangsprøven

Dobbelt så stor risiko for at dumpe folkeskolens afgangsprøve, hvis man kommer fra et fattigt hjem.
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce