*

International

Opsigtsvækkende opfindelse: Verdens første menneskeskabte meteorregn kommer til japansk by

Himlen over Hiroshima lyser i 2019 op, når en unik meteorregn passerer.

Meteorerne er nemlig menneskeskabte og stammer fra en satellit, der er i stand til at skabe lignende rum-fyrværkeri overalt på kloden.

Lena Okajima kigger fra talerstolen ud over de forsamlede journalister og firmarepræsentanter i Tokyos Ebisu Center. Hun klikker på den medbragte computer, og et billede af en stjernehimmel træder frem bag hende på den ti meter høje skærm. Derfra skifter vinklen til et billede af Hiroshima-regionen set fra oven.

Med Hiroshima i midten tegner der sig en ring på 200 kilometer i diameter over regionen. I 2019 vil alle inden for ringen være tilskuere til det, der kan betegnes som verdens største festivalplads, når verdens første menneskeskabte meteorregn falder over Japan.

Mængden af mikroplast i Østersøen er ikke steget i 30 år

»Vi er stolte over at kunne præsentere vores verdenspremiere, der kombinerer underholdning og videnskab på en helt ny måde,« siger Lena Okajima.

Flere farver og nul fare

Lena Okajima er grundlægger af virksomheden ALE. Firmaet har siden 2009 udviklet teknologien bag den menneskeskabte meteorregn.

ALE gør brug af en mini-satellit, der er en kube på omkring en halv meter på hvert led. Satellitten sendes i et såkaldt geo-synkront kredsløb, hvor den flyver om Jorden i en bane, der går horisontalt rundt om Sydpolen og Nordpolen. Da Jorden drejer under den, passerer satellitten over næsten alle egne, en bid ad gangen. Lidt som bådene i en appelsin.

Inde i satellitten findes op til 1000 små kugler. Fra en position på jorden kan ALE give satellitten besked på at skyde kuglerne ud, så de falder over en given egn/region. Når kuglerne falder mod Jorden, får luftmodstand dem til at brænde. Deres kemiske sammensætning gør, at de kan brænde i forskellige farver. Lyskraften er så stor, at de er synlige på nattehimlen for alle inden for en diameter af cirka 200 kilometer fra meteorregnens center - selv over lysforurenede storbyer som eksempelvis New York eller Tokyo.

Kan øge havstanden: Grønlandsk mudder glider ud i havet

Firmaet forsikrer, at der ingen risiko er for, at meteorerne kan ramme jorden eller en flyver på vejen gennem atmosfæren. De vil brænde op imellem 60 og 80 kilometer over Jorden.

Femten år gammel idé

Idéen til firmaet stammer fra Okajimas studietid, hvor hun i 2001 sammen med en gruppe venner overværede Leoniderne – en meteorsværm, der hvert år her i november måned rammer jorden.

»Jeg tænkte med det samme, at det ville være fantastisk, hvis vi kunne skabe noget lignende. Jeg fortalte det til mine venner, som var enige, men da jeg sagde, at jeg ville skabe en meteorregn, grinte de. De troede nok, at jeg enten lavede gæk eller var skør,« husker Lena Okajima.

Satellitter kan afsløre fremtidens klimasyndere

Kort tid efter hun fik sin p.h.d. i astrofysik i 2008, begyndte hun på at lave grundarbejdet om aftenen, mens hun arbejdede som konsulent i dagtimerne. I 2015 var grundlaget sikret, og med støtte fra en række investorer blev idéen om menneskeskabte meteorer til et fuldtidsjob.

»Jeg var egentlig aldrig i tvivl om, at det nok skulle lykkes, så frygten for at fejle var aldrig et element, der havde den store indflydelse,« fortæller Lena Okajima.

En tilgang, der er med til at gøre hende til noget specielt i Japan, som traditionelt har svært ved at overkomme frygten for at fejle – specielt i forretningsøjemed. Desuden skiller hun sig ud ved at have fået to børn i den tid, hvor projektet har stået på.

»Her er det meget unormalt, at kvinder fortsætter for fuld kraft, når de får børn. Men Lena har ofte haft Skype-møder med mulige forretningspartnere og investorer, hvor hun har vugget én af de to små i søvn lige under kameraets synsvinkel. Det lyder måske ikke af så meget i vestlige ører, men det er med til at gøre hende til en foregangskvinde for en ny generation af kvindelige virksomhedsejere og -grundlæggere, der er på vej frem i teknologibranchen,« fortæller Rie Yamamoto, der arbejder som PR-medarbejder for ALE og desuden har grundlagt sit eget teknologifirma, EventHub.

OL og videnskaben

Ud over lysshowet vil de menneskeskabte meteorer efter planen kunne bidrage til videnskabens forståelse af de dele af atmosfæren, som de passerer igennem. Dele der er relativt ukendte. Her har menneskeskabte meteorer to fordele. For det første ved forskere, hvor og hvornår de vil falde gennem atmosfæren. For det andet kender de meteorernes kemiske sammensætning.

Aldrig set før: Ukendt objekt besøger vores solsystem

De to ting giver tilsammen et langt bedre grundlag for at undersøge eksempelvis atmosfærens sammensætning og vindbevægelser. Data som ifølge ALE og japanske rumforskere kan bidrage til forskning inden for atmosfærestudier, astronomi og planetarisk videnskab. Nogle af de potentielle fordele, forskningen kan lede til, tæller mere effektiv flyoperation, bedre levetidsevaluering af satellitter og vurdering af farer forbundet med rumaffald.

I første omgang er det dog underholdningselementet, der skal danne trækplaster, da hver opsendelse af meteorer koster flere millioner dollars. Derfor er der behov for storsponsorer, byer eller regioner til at finansiere en fælles oplevelse for beboerne i området.

Mens ALE ikke ønsker at kommentere på andre konkrete projekter i pipeline, så fortæller Rie Yamamoto, at der er igangværende forhandlinger. Vedholdende rygter går på, at nogle af forhandlingerne kan resultere i, at hele verden i 2020 vil kunne opleve meteorerne. Der skulle efter sigende arbejdes på at gøre ALEs meteorer til en del af enten åbnings- eller afslutningsceremonien af de olympiske lege, som det år afholdes i Tokyo.

Om forfatteren: Marc Prosser er freelancejournalist, bosiddende i Tokyo i Japan.

Video og fotos: ALE

Se også verdens mest øde sted, der kaldes NASAs gravkammer:

Marc Prosser, freelancejournalist, Japan
Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
TV
Annonce
International
TV anbefaler
Analyse
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her