*

Afrika 24.11.2012 kl. 19:31

Egyptens dommere raser mod præsident Mursi

Egyptens dommere opfordrer til strejke i landets domstole, og oppositionslederen vil ikke forhandle med Mursi.

Mohamed Mursi. Foto: Fredrik Persson/AP

Egyptens øverste Juridiske Råd opfordrer dommere og andre ansatte ved landets domstole til at gå i strejke.

Det sker i protest mod det dekret, som præsident Mohamed Mursi har udstedt om retsvæsnet.

Mohamed ElBaradei, den egyptiske oppositionsleder, er også utilfreds. Han siger, at der ikke kan være plads til forhandlinger med præsidenten, før han tager det "diktatoriske" dekret af bordet.

Endvidere opfordrer han til fredelige demonstrationer mod dekretet, som han forventer, at omverdenen vil fordømme.

Ingen love kan appelleres

Dekretet medfører, at ingen forfatningsmæssige deklarationer og love, der er udstedt, siden Mursi kom til magten i juni, kan appelleres eller annulleres af nogen instans, før en ny forfatning er på plads og et nyt parlament valgt.

Det Juridiske Råds beslutning blev truffet lørdag aften. Tidligere på dagen besluttede dommerne i Egyptens næststørste by, Alexandria, at gå i strejke i protest mod dekretet.

Samtidig raser dommerne over, at præsidenten fyrede Egyptens statsanklager, Abdel Meguid Mahmoud, i torsdags, da dekretet blev udsendt.

Det nye dekret betyder endvidere, at ingen retlig instans kan opløse parlamentets overhus eller den islamistisk dominerede forsamling, der har til opgave at udarbejde en ny forfatning.

Forsamlingen har været under kraftig kritik fra den sekulære opposition, der mener, at den ikke repræsenterer alle dele af det egyptiske samfund.

Mursis talsmand siger, at de nye tiltag skal "rydde ud i statsinstitutioner" og "ødelægge det gamle regimes infrastruktur".

Ritzau
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Tilmeld dig overvågning af International
Annonce
Forsiden lige nu

Hvad skal vi med ytringsfrihed?

Demokratiprojekt: Jyllands-Posten præsenterer i dag et nyt undervisningssite om ytringsfrihed og indleder et samarbejde med De Danske Sprogcentre. Målet er oplysning og debat med nye generationer og nye medborgere.
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce
Bolig
Se den svimlende pris: Alexandra sælger sin luksusvilla
Den tidligere prinsesse kan se frem til en kæmpegevinst, hvis huset bliver solgt til udbudsprisen, idet hun efter skilsmissen med Prins Joachim fik overdraget huset kvit og frit. 
Se flere
Sådan kan du selv gøre graviditeten lettere
Mange gravide lider af tilbagevendende kvalme og opkast de første 12 uger af graviditeten. Her får du nogle tricks til at mildne generne. 
Se flere
Ny sparerunde på Aarhus Universitet
Aarhus Universitet skal spare 300 mio. kr. frem til 2019. Målet er at undgå fyringer, men ledelsen giver ingen garantier. Mange usikkerheder, siger fællestillidsrepræsentant. Meget svær situation, siger de studerende. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her