Prøv vores tablet-udgave

Vi kan se, at du er på en tablet. Kunne du tænke dig at læse Jyllands-Posten på vores tablet-app?

Annonce
Annonce
Afrika 20.03.12 kl. 20:51

Gaddafis spionchef udleveres til Libyen

En af de mest kontroversielle libyske personer udleveres til hjemlandet.

Abdullah al-Senussi, som var efterretningschef i Libyen under eksdiktator Muammar Gaddafi, bliver udleveret til Libyen.

Den tidligere efterretningschef blev for tre dage siden anholdt i det vestafrikanske land Mauretanien.

- Jeg har mødt Mauretaniens præsident, og han var enig i udleveringen af Senussi til Libyen, skriver Libyens vicepremierminister Mustafa Abu Shagour på Twitter.

Retfærdig rettergang

Oplysningerne er efterfølgende blevet bekræftet af den libyske overgangsregering, som har krævet den tidligere spionboss udleveret.

Regeringen i Tripoli har meldt sig "klar til at modtage Abdullah al-Senussi og tilbageholde ham i et libysk fængsel og give ham en retfærdig rettergang i Libyen".

Gaddafis gamle efterretningschef blev anholdt, da han ankom til lufthavnen i den mauretanske hovedstad, Nouakchott.

Livsdom i Frankrig

Senussi er også efterlyst af Frankrig. En fransk domstol har in absentia idømt ham fængsel på livstid for sin rolle i et bombeangreb mod et fransk fly i 1989, der kostede 170 mennesker livet.

Derfor har Frankrigs præsident, Nicolas Sarkozy, ligeledes krævet ham udleveret.

Senussi står højt på listen over internationalt eftersøgte personer og er sigtet for forbrydelser mod menneskeheden ved Den Internationale Straffedomstol (ICC) i Haag.

Eneste overlevende

Han stod i spidsen for det nationale efterretningsvæsen, som ifølge ICC's anklageskrift var "et af de mest magtfulde og effektive undertrykkelsesorganer i Muammar Gaddafis regime" gennem 40 år.

Senussi har været på flugt, siden oprørsstyrker fra det libyske overgangsråd indtog hovedstaden Tripoli 21. august sidste år.

Han er den eneste overlevende på fri fod af de tre højtstående libyere, som ICC har sigtet for forbrydelser mod menneskeheden på grund af deres afgørende roller i forsøget på at knuse det oprør, der brød ud i det nordafrikanske land i februar 2011.

Ritzau
Annonce
Tilmeld dig overvågning af International
Annonce
International lige nu
Tophistorie

LIVE: Obama smed jakken i Berlin

50 år efter Kennedys historiske besøg taler USA's præsident, Barack Obama, på Brandenburger Tor. Se tv-indslag
forsiden lige nu

LIVE: Obama smed jakken i Berlin

50 år efter Kennedys historiske besøg taler USA's præsident, Barack Obama, på Brandenburger Tor. Se tv-indslag

Gigantbøde til Lundbeck

Medicinalselskabet har fået den største danske EU-bøde i en konkurrencesag nogensinde. Læs artikel

"Folk skal ikke tvinges til Rejsekortet"

Klippekort kan bruges et år længere i hovedstaden, mens teknikken bag Rejsekortet udbedres. Læs artikel

Ingen skattelettelser trods bugnende kommunekasser

De danske kommuner har sparet milliarder med stram budgetdisciplin, men pengene vender ikke tilbage til borgerne. Læs artikel

Nu ruller skybruddet over Danmark

Skybruddet lander fra i eftermiddag i Jylland og på Fyn og når Østdanmark i nat. Op til 30 grader i morgen. Læs artikel

Riis dropper danskere til touren

Holdejer Bjarne Riis har ikke udtaget en eneste dansker til årets Tour de France. Læs artikel
Annonce
International Premium
Int. debat og analyse
Kommentar: Kosmopolit
Analyse: International
JP TV
Fotoredaktionen anbefaler
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce