*

Afrika

Libyske myndigheder har fundet 21 halshuggede IS-ofre

Islamisk Stat har angrebet kristne koptere i Nordafrika adskillige gange.

Libyske myndigheder har fundet ligene af 21 kristne koptere i kystbyen Sirte.

De blev halshugget i 2015 af Islamisk Stat (IS).

Ligene er blevet fundet, efter at en anholdt IS-kriger er kommet med nye oplysninger om hændelsen. Det oplyser en organisation, der arbejder imod Islamisk Stat, ved navn al-Bonyan al-Marsous.

De halshuggede lig blev fundet med orange uniformer og hænderne i håndjern bag på ryggen.

Der var 20 egyptere. Det er ikke helt klart, hvor det sidste lig er fra. Men det er afrikansk.

Drabene blev filmet, og videoen blev lagt op på nettet.

Islamisk Stat har angrebet egyptiske koptere adskillige gange.

I maj skød bevæbnede mænd mod busser, der var på vej mod Sankt Samuel-klosteret vest for den egyptiske by Minya. Her mistede 29 livet.

Og i april dræbte selvmordsbombere 45 personer i to koordinerede bombeangreb mod de kristne kopteres kirker.

De fleste kristne egyptere er koptere. Egypten har ifølge nyhedsbureauet dpa det største kristne samfund i regionen. Omkring 10 procent af landets befolkning på 92 millioner er kristne.

/ritzau/AP
Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Redaktionen anbefaler

Fra røvere til soldater

Fire eksempler på personer, der først var ordinære kriminelle, som lavede tyverier, røverier og andre lovbrud, men som derefter blev terrorister, der opfattede sig selv som islams krigere.
Mere
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her