*

Afrika

Hundreder meldes dræbt under kampe i Etiopien

Over 50.000 er tvunget på flugt af kampe mellem to befolkningsgrupper, oromoer og somaliere.

Hundredvis af mennesker meldes dræbt under kampe mellem to af Etiopiens største befolkningsgrupper, oromoer og somaliere, oplyser landets regering ifølge AFP.

- Vi kan sige, at hundredvis af oromoer er blevet dræbt, og der er også døde på den somaliske side. Vi ved ikke nøjagtigt, hvor mange, siger den etiopiske regerings talsmand, Negeri Lencho.

Han siger, at over 50.000 er tvunget på flugt.

De to befolkningsgrupper har længe ligget i konflikt om kontrollen over et frugtbart område på grænsen mellem to regioner, der kontrolleres af hver sin befolkningsgruppe.

Volden brød ud efter at to lokale embedsmænd fra regionen Oromia blev pågrebet og dræbt af regionale somaliske styrker den 11. september.

Der er nu et ophold i kampene efter at politi og soldater har grebet ind, og der gøres forsøg på at mægle mellem parterne.

I april underskrev lederne af de to regioner en aftale, som skulle bringe grænsestridighederne til en afslutning.

Konflikten førte i 2004 til en folkeafstemning, som også beredte vej for en aftale om fred, men sammenstødene er alligevel fortsat.

Oromoer beskylder en somalisk specialpolitistyrke fra regionen for at være involveret i volden. Styrken blev oprettet i 2007 for at nedkæmpe oprørere i den somaliske region.

Oromia blev sidste år rystet af voldsomme uroligheder, som spredte sig til andre områder i Etiopien. Urolighederne blev stoppet i oktober med indførelsen af undtagelsestilstand.

/ritzau/AFP
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Forsiden lige nu

Kronik: Så opdrag for h… jeres børn

Joachim Nielsen, partner hos Idefilm og Think Big
De bliver små uforskammede og ulidelige sataner uden nogen form for rimelig ydmyghed.
Annonce
Annonce
TV
Annonce
International
TV anbefaler
Analyse
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her