*

Afrika

Dansk app har fået fire mio. til at redde liv i Afrika

To danske NGO'er har netop fået bevilget 4,2 millioner kroner til en app, der skal undervise jordemødre i Etiopiens flygtningelejre.

En dansk app skal nedsætte antallet af kvinder og børn, der dør i barselssengen. Foto: Linda Johansen

De to danske NGO’er, BØRNEfonden og Maternity Foundation, har netop fået bevilget 4,2 millioner kroner til deres app med læringsvideoer, der skal undervise jordemødre i flygtningelejre i Etiopien.

Formålet med app'en er at sænke antallet af kvinder og børn, der dør i barselssengen.

Det skriver de to organisationer i en pressemeddelse.

”De mange dødsfald blandt mødre og spædbørn i flygtningelejrene er meningsløse, og mange af disse dødsfald kan forebygges – blandt andet med den danske ”The Safe Delivery App,” siger Bolette Christensen, CEO i BØRNEfonden i pressemeddelelsen.

Siden 2011 har Maternity Foundation, Københavns Universitet og Syddansk Universitet udviklet og arbejdet på app’en, der i dag er downloadet i lande som Kenya, Guinea og Benin. Men det er første gang, at den skal bruges i en flygtningelejr.

”Undervisningen sker gennem instruktionsvideoer og step by step instruktioner, der blandt andet beskriver, hvordan man undgår, at en kvinde forbløder, og hvordan man genopliver en nyfødt. Forsøg har vist, at app’en har stor effekt,” fortæller CEO i Maternity Foundation, Anna Frellsen i pressemeddelelsen.

FN: Skræmmende stor vandmangel i konfliktområder

Konflikten i Sydsudan har betydet, at antallet af flygtninge, der har bevæget sig over grænsen til Etiopien, nu er på omkring 320.000 mennesker. Det har skabt store udfordringer i flygtningelejrene, hvad angår sundhed og hygiejne. De 4,2 millioner skal derfor også bruges på at forbedre latrinerne og nedbringe sygdomstilfælde, skriver de i pressemeddelsen.

Projektet i flygtningelejrene i Etiopien er netop gået i gang og fortsætter frem til april 2018. 

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
TV
Annonce
International
TV anbefaler
Analyse
Annonce
Vores lærere fortjener den bedste uddannelse
Fremtidens læreruddannelse skal være forskningsbaseret og praksisnær. Og den bør udvikles i tæt samarbejde mellem professionshøjskolerne og universiteterne. Institutionskamp bør afløses af ambitionskamp. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her