*

Afrika

Studie: Boko Haram bruger flest kvinder som selvmordsbombere

Et nyt studie viser, at størstedelen af den militante gruppe Boko Harams selvmordsbombere er kvinder.

En kvindelig selvmordsbomber udløste en bombe i Maiduguri, Nigeria, i juli måned. Alene i 2017 har Boko Haram sendt 80 kvinder i døden. Foto: Jossy Ola/AP Photo

Den islamistiske militante gruppe Boko Haram bruger i stor stil kvinder og børn til at begå de talrige selvmordsbombeangreb, som gruppen står bag, skriver CNN.

Den nigeriansk baserede gruppe er blevet studeret af forskere fra center for terrorbekæmpelser hos USA's militære akademi, West Point, og Yale University.

I et netop offentliggjort studie har forskerne kortlagt, hvilke selvmordsbombere den militante gruppe Boko Haram har gjort brug af.

Studiet viser, at det primært er kvinder, som bliver sendt i døden som selvmordsbombere.

11 kirkegængere dræbt i barbarisk angreb på kirke i Nigeria

Siden 2011 har gruppen stået bag mindst 338 selvmordsangreb.

I tilfælde, hvor man har kunnet identificere selvmordsbomberen, har 244 af angrebsmændene været kvinder.

Alene i 2017 har gruppen sendt 80 kvinder i døden.

Boko Harams brug af kvinder som selvmordsbombere er steget siden kidnapningen af 276 unge piger i alderen 16 til 18 år i april 2014.

Otte dræbt i Nigeria efter kvinde detonerede selvmordsbombe i moské

Kidnapningen førte til den globalt berømte kampagne "få vores piger tilbage". Blandt andre den tidligere amerikanske præsidentfrue, Michelle Obama, var en stor støtte af kampagnen.

- Næsten umiddelbart efter Chibok kidnapningen fløj Boko Harams brug af kvindelige selvmordsbombere i vejret, siger Jason Warner, der er assisterende professor på West Point, til CNN.

I rapporten skriver forskerne, at de mener, at brugen af kvindelige selvmordsbombere er gået op, efter gruppen opdagede, hvilken mediebevågenhed kvinder og børn gav gruppen.

Jihadister angriber fiskere i Tchad-søen og dræber mindst 31

Foruden den store brug af kvindelige selvmordsbombere konkluderer forskerne også, at gruppen er blandt de fremmeste til at bruge børn i angreb.

- Boko Haram har smadret den demografiske stereotyp af, hvordan en selvmordsbomber ser ud.

- Det er den første terrorgruppe i historien, der bruger flere kvindelige selvmordsbombere end mænd, og er fortrop, når det gælder brugen af børn som selvmordsbombere, siger Warner til CNN.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
TV
Annonce
International
TV anbefaler
Annonce
Svimlende smuk udstilling i Danmarks ældste by
Da Marco Polo ankom til Kina i det 13. århundrede, var han tydeligt begejstret for Østen, som på mange områder virkede mere avanceret end hans hjemlige Venedig. Aktuel udstilling på Museet Ribes Vikinger tilbyder et blik på den kultur, Polo så og beskrev. 
Se flere
Svimlende smuk udstilling i Danmarks ældste by
Da Marco Polo ankom til Kina i det 13. århundrede, var han tydeligt begejstret for Østen, som på mange områder virkede mere avanceret end hans hjemlige Venedig. Aktuel udstilling på Museet Ribes Vikinger tilbyder et blik på den kultur, Polo så og beskrev. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her