*

Afrika

Otte dræbt i Nigeria efter kvinde detonerede selvmordsbombe i moské

Angrebet fandt sted kort tid før morgenbønnen og sårede desuden 18 personer.

Folk stimler sammen udenfor den moské, hvor mandagens selvmordsangreb fandt sted. Foto: Jossy Ola/AP Photo

Otte personer er blevet dræbt, efter en kvinde mandag detonerede en selvmordsbombe i en moské i byen Maiduguri i det nordøstlige Nigeria, skriver Reuters.

Ved angrebet, der fandt sted omkring klokken 04.30 lokal tid - kort tid før morgenbønnen, blev også 18 personer såret.

Ifølge politikommisær Damian Chukwu detonerede kvinden bomben, da hun forsøgte at komme ind i moskeen.

Der er endnu ingen, som har taget ansvar for angrebet, men den militante gruppe Boko Haram mistænkes for at stå bag, idet den pågældende fremgangsmåde tidligere er blevet anvendt af gruppen.

En formodet Boko Haram-kriger varsler bombeangreb i Nigeria

Selvmordsangrebet er det seneste i rækken af lignende, voldsomme angreb. Onsdag blev mindst 17 personer dræbt og over 20 såret, da en selvmordsbomber slog til også i Maiduguri.

Det var det blodigste angreb, der har været i den nigerianske by i flere måneder.

Mange folk var dukket op for at sørge over ofrene for et selvmordsangreb onsdag i sidste uge. Foto: Jossy Ola/AP Photo

Maiduguri, hvor der bor knap 1,2 mio. indbyggere, er den by, hvor Boko Haram i 2002 blev grundlagt.

Gruppen blev frem mod 2009 anset som mere eller mindre fredelig, men har siden da stået bag adskillige angreb og drab og blev i 2015 en del af terrororganisationen Islamisk Stat.

Dets erklærede formål er i dag at indføre sharia-love i hele Nigeria, og gruppen er derfor i konflikt med landets regering samt de kristne i landet. 

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
TV
Annonce
International
TV anbefaler
Analyse
Annonce
Biler
Den praktiske Volvo er på vej og vil være helt sin egen
Volvos nye XC40 er designet til moderne storbymennesker. Derfor er bilen proppet med praktiske detaljer, men også topmoderne teknik. Dansk introduktion til februar næste år. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her