*

Afrika

To somaliske soldater dræbt under demontering af bilbombe

Ingen tager skylden for bilbombe, men al Shabaab har tidligere stået bag en række angreb i Somalias hovedstad.

To soldater mistede livet, da de onsdag forsøgte at uskadeliggøre en bilbombe i Somalis hovedstad, Mogadishu.

De var i gang med at skille bomben ad, da den gik af.

Ingen har umiddelbart taget skylden for bomben. Men den islamistiske oprørsgruppe al Shabaab har tidligere stået bag en række angreb i Mogadishu.

Eksplosionen blev af øjenvidner i Mogadishu beskrevet som meget voldsom.

Somalia har været krigsramt siden 1991, hvor klanledere drev landets diktator, Siad Barre, på flugt.

Siden gik de samme klanledere og deres støtter løs på hinanden.

Inden for det seneste tiår er det lykkedes at få etableret en civil regering. Men den trues konstant af de islamistiske oprørere.

/ritzau/Reuters
Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
TV
Annonce
International
TV anbefaler
Analyse
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her