*

Afrika

Ekspert: I Rwanda er man nærmest besat af, at Europa skjuler folkemordere

Særligt Skandinavien og Frankrig har et dårligt ry i Rwanda, siger lektor.

Her ses kranierne og knoglerne fra de civile, som, blev dræbt under en massakre i den katolske kirke i byen Ntarama i Rwanda. Arkivfoto: Ben Curtis/AP

23 år efter folkedrabet i Rwanda, hvor 800.000 mennesker mistede livet på bestialsk vis i løbet af tre måneder, er adskillige gerningsmænd fortsat på fri fod.

Mange af dem lever i Europa, hvor nogle mener, at man holder hånden over dem. Sådan lød det eksempelvis i et åbent brev, som flere end 270 politikere, kulturpersonligheder, forskere og organisationer fra hele verden samt overlevende rwandere, havde skrevet under på i anledning af årsdagen for folkedrabets begyndelse den 7. april.

»I over 20 år har den katolske kirke, som hjalp dem med at forsvinde, beskyttet adskillige gerningsmænd. Nogle gange skjuler den dem, nogle gange udnævner den disse ikke angrende mordere til præster, særligt i sogne i franske byer og landsbyer,« lød det.

Dansk statsborger mistænkt for deltagelse i massakrer, hvor flere end 1.000 blev dræbt

I brevet, som blev sendt til flere internationale medier, krævede de, at gerningsmændene og deres medskyldige bliver straffet.

»I Rwanda er de er nærmest besat af, at Europa skjuler folkemordere,« siger lektor på Saxo-Instituttet på Københavns Universitet Simon Turner, som bl.a. har beskæftiget sig med Rwanda. 

»Hvis man i Rwanda siger, at man kommer fra Danmark, ser de meget skævt til en. Særligt de skandinaviske lande og Frankrig har et dårligt ry på det område.«

Simon Turner fortæller, at han på et tidspunkt skulle holde et oplæg i Rwanda for The National Commission for the Fight against Genocide, som bl.a. holder øje med, om der findes folkemordere i de forskellige lande.

23 år efter folkedrab lever gerningsmænd fortsat i Europa: »De har voldtaget og myrdet«

»Her blev jeg bombarderet med spørgsmål om, hvor vi var henne, hvor den vestlige verden var dengang. De var meget opsatte på at lægge skylden over på det internationale samfund. Og det internationale samfund svigtede dem også i 1994,« konstaterer han.  

Tirsdag tog Danmark endnu et skridt i retning af at udlevere mistænkte gerningsmænd, da politiet anholdt en 49-årig mand, som stammer fra Rwanda. Her har man siden 2014 krævet ham udleveret til strafforfølgelse for mistanke om folkedrab og forbrydelser mod menneskeheden begået i 1994. Manden har boet i Danmark siden 2001 og blev dansk statsborger i 2014.

»Vi står her med en meget alvorlig straffesag. Den 49-årige er mistænkt for bl.a. at have deltaget i massakrer i en kirke og på et universitet, hvor flere end 1.000 mennesker ifølge udleveringsbegæringen blev slået ihjel. Det er et alvorligt indgreb at skulle sende en dansk statsborger til strafforfølgning i Rwanda. Men efter en meget grundig undersøgelse er det SØIKs (Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, red.) vurdering, at der er grundlag for at udlevere ham,« udtaler senioranklager i SØIK Martin Stassen.

Men dermed er det langt fra gjort. ifølge underskriverne af det åbne brev, som henviser til rigsadvokaten i Kigali, ifølge skal der leve 39 gerningsmænd i Frankrig, 37 i Belgien, 18 i Holland, 5 i Storbritannien, et ikke angivet antal i Norge, Sverige og Tyskland, 4 i Italien, 3 i Danmark, 2 i Schweiz og 1 i Finland.

»Flere snese af rwandiske "nøgle-folkedrabsgerningsmænd" bor i Europa, særligt i Frankrig. Alt for ofte lever de i total straffrihed uden at blive forstyrret af retfærdigheden (...) De har ikke alene plyndret, tortureret, voldtaget og myrdet, men også planlagt, rekrutteret, trænet og organiseret,« lød det i brevet, som også var underskrevet af Jyllands-Postens tidligere udlandsredaktør Flemming Rose, Enhedslistens Pernille Skipper, Nikolaj Villumsen og Maria Reumert Gjerding.

I Den katolske kirke i Nyamata i Rwanda blev tusindvis af mennesker nedslagtet, da de søgte tilflugt her. Og det var langt fra den eneste kirke, hvor der blev begået massakrer i 1994. Stedet er siden blevet til et mindesmærke, hvor man bl.a. kan se de dræbtes tøj. Arkivfoto: Ben Curtis/AP

Simon Turner fortæller, at Rwandas ambassade i Sverige har folk til at holde med eventuelle folkemordere i hele Skandinavien, så de kan blive indberettet.

»Uhyrlig løgn«: Rwanda beskylder den franske hær for at være medskyldig i folkedrab

»Det handler om at have en fælles, ekstern fjende, som er alle os, der passer på folkemordere. Jeg tror, at det er en måde at retfærdiggøre sig selv på også over for omverdenen, ved at lægge skylden over på andre. De bruger også skylden til at få økonomisk støtte fra det internationale samfund. Og hvis man kritiserer regimet for at være udemokratisk, lyder det, at vi ikke har ret til at kritisere dem, fordi de har stoppet folkemordet, og "hvor var I?".«

Men har de noget at have det i?

»Ja, i 1994 svigtede FN, og Frankrig klumrede i det. Men jeg tror ikke på en konspirationsteori om, at der sidder folk i Frankrig og Skandinavien og holder hånden over folk, der har begået folkedrab. Vi udleverer dem, som man skal.«

Startskuddet til folkedrabet blev affyret den 6. april 1994, hvor et fly blev skudt ned over Rwandas hovedstad, Kigali. Ombord var den daværende præsident i Rwanda, hutuen Juvénal Habyarimana, og hans burundianske kollega, Cyprien Ntaryamira.

Kritikere mener, at Frankrig, som indtil folkedrabet var allieret med Habyarimana, enten overså eller ignorerede tegnene på, at et blodbad var undervejs. Samtidig skal franskmændene have trænet de soldater og militser, som begik drabene, og endelig mener man, at Frankrig bevidst tøvede med at blande sig.

Frankrig greb i juni 1994 som det eneste land ind i konflikten, men blev beskyldt for at gøre det for at forhindre oprørsgruppen Rwandas Patriotiske Front (RPF) i at rykke frem og samtidig muliggøre hutuernes flugt. Frankrig fastholder dog, at indsatsen stoppede massakren og reddede tusindvis af liv.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
TV
Annonce
International
TV anbefaler
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her