*

 

Afrika

Attentatmænd i ferieby sårede to østrigere og en svensker

Først meldte internationale medier om såret dansker. Fredag aften tyder meget dog på det modsatte.

Bevæbnede mænd har tilsyneladende åbnet ild mod et hotel i den egyptiske by Hurghada. Foto: Google Maps

To mænd bevæbnet med knive og luftpistoler har fredag såret tre turister i den egyptiske ferieby Hurghada.

Der er tale om to østrigere og en svensker, oplyser det egyptiske indenrigsministerium til nyhedsbureauet Reuters.

Over for Ritzau bekræfter chefen for Udenrigsministeriets Borgerservice, Ole Egberg Mikkelsen, at ingen danske turister er kommet til skade i forbindelse med angrebet.

- Vi har ingen oplysninger om, at danskere er kommet til skade. Vores ambassade i Kairo har her til aften været i kontakt med lokale myndigheder og hospitaler, og intet tyder på, at der er danskere blandt de sårede, siger han efter midnat.

De to mænd gik til angreb på hotellet Bella Vista i Hurghada ved den egyptiske Rødehavskyst.

En af gerningsmændene blev skudt og dræbt af egyptiske sikkerhedsstyrker, mens en anden mand blev hårdt såret. Det skete, da mændene forsøgte at flygte fra hotellet.

Ifølge de egyptiske myndigheder var en af attentatmændene en studerende fra Kairo-forstaden Giza.

De bevæbnede mænd kom ind på hotellet gennem en restaurant, der ligger ud til gaden, oplyser indenrigsministeriet i Egypten.

- Ukendte attentatmænd infiltrerede hotellet gennem en restaurant ud til gaden, og de truede gæster med knive, skriver ministeriet i en skriftlig udtalelse ifølge nyhedsbureauet AFP.

De sårede turister har "lettere skader", lyder det videre. De har "knivsår, men alles tilstand er stabil", fortæller Khaled Megahed, talsmand for sundhedsministeriet, til AFP.

Hurghada er et populært turistmål - også blandt danskere. Stig Elling fra Bravo Tours har til TV 2 News fortalt, at der opholder sig op mod 2000 danskere i byen.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International

»Bureaukratiet dræber flere end jordskælvet«

Da Sicillien blev ramt af jordskælv i 1968, skrev aktivisten Danilo Dolci på de nedstyrtede huse, at bureaukratiet slog folk ihjel. Erfaringerne med genopbygning efter jordskælv i Italien er, at det tager rigtig mange år, og at mange penge forsvinder undervejs.
Analyse
Annonce
Bolig
»Det er rystende, hvor meget mere man kan få for pengene ved at køre 100 kilometer væk fra Rådhuspladsen«
Forskellen på huspriserne i Danmark er store. Landet er yt, mens byen og specielt hovedstaden er in, og så er forstæderne blevet populære, fordi flere byboere vælger at flytte væk fra centrum. Det bevirker et skub i bolighandlen i de større byers opland. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her