*

Afrika

Uklarhed om såredes nationaliteter ved egyptisk hotelangreb

Udenrigsministeriet undersøger sagen, fortæller de til Jyllands-Posten.

Bevæbnede mænd angreb gæster på et hotel i den egyptiske by Hurghada. Foto: Google Maps

Fredag åbnede bevæbnede mænd ild mod en indgang til et hotel for udenlandske turister i den egyptiske by Hurghada.

De første meldinger fra de internationale nyhedsbureauer Reuters og AP lød på, at to turister, en dansk og en tysk, skulle være såret efter angrebet.

Jyllands-Posten har været i kontakt med Udenrigsministeriet, der sent fredag aften oplyser, at de er ved at undersøge, om der skulle være danskere blandt de sårede.

Fredag aften herskede der dog stor tvivl om de såredes nationaliteter. Det franske nyhedsbureau AFP rapporterede om tre sårede, to østriger og en svensker, som var blevet knivstukket, mens det svenske nyhedsbureau TT meldte om to sårede svenskere, ligeledes såret af knivstik.

Egyptens indenrigsministerium har imidlertid på dets officielle Facebook-side i en erklæring oplyst, at tre turister er såret efter angrebet på hotellet i Hurghada. Der er ifølge ministeriet tale om to østrigere samt en svensk statsborger. 

DR Nyheder skriver, at de har været i kontakt med det lokale EL Dahar-politi, som oplyser, at der ikke er nogen dansker blandt de sårede.

Det svenske udenrigsministerium bekræftede sent fredag aften, at en svensker var blandt de sårede og oplyste desuden, at personens tilstand endnu er ukendt.

FAKTA: Terror mod turister i Egypten

Ifølge sikkerhedskilder angreb mænd hotellet fra havet og åbnede ild med automatvåben mod turisthotellets hovedindgang. Egyptiske medier siger, at egyptiske politimænd, som bevogtede hotellet, reagerede hurtigt og åbnede ild og dræbte en eller to af de tre angribere.

Hurghada er et turistmål på den egyptiske rødehavskyst, som også er populært blandt danske turister.

Angrebet var rettet mod hotellet Bella Vista i Hurghada, hvor der både er danskere, svenskere og nordmænd indlogeret.

Kommunikationschef ved Apollo Rejser, Glenn Bisgaard, oplyser, at man har 50 danske, ni norske og 32 svenske turister på Bella Vista Hurghada Hotel.

»I alt er der i hele Hurghada-ferieområdet 159 danskere, 154 norske og 267 svenske gæster,« siger marketingchef i Apollo Rejser Ulrik Nissen til Ritzau.

Atlantis Rejser benytter ligesom Apollo hotellet Bella Vista i Hurghada. Kommunikationschef Pernille Ammitzbøll oplyser fredag aften, at rejseselskabet har to danske gæster, som er på ferie på netop Bella Vista Hotel, men at de begge er i god behold.

»Vi har to gæster på hotellet, som i dag har været på en heldagsudflugt og har derfor ikke været på hotellet, da episoden fandt sted. De er i god behold i vores turistbus med vores danske guide,« siger Pernille Ammitzbøll.

Rejsebureauet Star Tours oplyser fredag aften, at rejseselskabet ikke har nogen danske gæster på det pågældende hotel.

»Vi tager nu kontakt til vores gæster i området for at sikre, at de har det godt. I øjeblikket har Star Tour ca. 300 danske gæster i Hurghada,« står der i en pressemeddelelse.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
  • JP på besøg i Petanque-klub i Mandelieu

    Petanque er ikke kun forbeholdt franskmænd. I Sydfrankrig har en flok danske pensionister taget kuglespillet til sig. De mødes hver søndag til stor petanque-dyst i kystbyen Mandelieu. Her kastes der med kugler i næsten to timer. Der føres nøje regnskab med, hvem der vinder. Jyllands-Posten var på besøg en solrig februardag for at få et glimt af det sydfranske liv. Et liv, hvor sol, nærvær og livskvalitet vægtes højere end noget andet. Mellem kuglekast og koncentration spurgte vi dem, hvad de tænker om det franske valg. Og hvem, de tror, løber med sejren og bliver landet nye præsident... 
Annonce
International
Analyse
Annonce
50 år på 10 dage
Samtidshistorie: På blot 50 år skete der et utal af skelsættende begivenheder, som ændrede vores måde at opfatte verden på. De begivenheder tager Folkeuniversitetet nu fat på i Århundredets Festival som en del af Aarhus 2017. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her