Skarp kritik af Egyptens præsident
Egyptens højeste juridiske myndighed betegner præsident Mursis beslutning om at udvide sine magtbeføjelser som et hidtil uset angreb på retsvæsenets uafhængighed.
Egyptens højeste juridiske myndighed betegner præsident Mohamed Mursis beslutning om at give sig selv udvidede magtbeføjelser som "et hidtil uset angreb" på retsvæsnets uafhængighed.
Udmeldingen kommer som reaktion på, at Mursi torsdag udstedte et dekret, der giver præsidenten udvidede magtbeføjelser og fritager ham for tilsyn fra domstole og andre myndigheder.
Det Øverste Juridiske Råd var lørdag samlet til hastemøde i Kairo for at diskutere det kontroversielle dekret, som har bragt sindene i kog blandt medlemmerne.
Fyrede statsanklager
Præsident Mursi er blandt andet kommet på kollisionskurs med landets dommere, fordi han har fyret Egyptens statsanklager.
Han har også besluttet, at ingen retlig instans kan opløse parlamentets overhus eller den islamistisk dominerede forsamling, der har til opgave at udarbejde en ny forfatning.
Forsamlingen har været under kraftig kritik fra den sekulære opposition, der mener, at den ikke repræsenterer alle dele af det egyptiske samfund.
Ifølge dekretet kan alle forfatningsmæssige deklarationer og love, der er udstedt, siden Mursi kom til magten den 30. juni i år, ikke appelleres eller annulleres af nogen instans, før en ny forfatning er på plads og et nyt parlament valgt.
Endvidere giver Mursi sig selv lov til at "træffe de foranstaltninger, han finder hensigtsmæssige for at sikre revolutionen, bevare den nationale enhed eller for at beskytte den nationale sikkerhed", skriver avisen Al-Masry Al-Youm.
En ny farao
Mursis talsmand siger, at de nye tiltag skal "rydde ud i statsinstitutioner" og "ødelægge det gamle regimes infrastruktur".
Mohamed ElBaradei, som er en af landets kendte oppositionsskikkelser, kalder imidlertid Mursi for en "ny farao".
- Mursi har tilranet sig alle statslige beføjelser og udnævnt sig selv til Egyptens nye farao. Et stort tilbageslag for revolutionen, som kan få alvorlige konsekvenser, skrev den tidligere Nobelprisvinder torsdag på sin Twitter-profil.

Brandmand til stenkaster: "Jeg hjælper dig, hvis du går gennem isen"

77-årig tabte både sag og hjemmehjælp
Advokat: Forsvaret løj bevidst
Hvor er optagelserne fra to afgørende kameraer, spørger advokat. Læs artikel
Brandmand til stenkaster: "Jeg hjælper dig, hvis du går gennem isen"
"Hvorfor gør du det imod mig," spørger svensk brandmand efter endnu en urolig nat. Læs artikel
Mega-skib fra Mærsk hører hjemme i lystbådehavn
Jyllands-Posten.dk i Woolwich: Nabo til London-drab fatter det ikke
Jyllands-Posten har besøgt Woolwich, hvor beboerne er rystede over bestialsk drab. Læs artikel


