Annonce
Annonce
Afrika 12.09.12 kl. 22:25
Fire amerikanere herunder ambassadør Chris Stevens omkom efter angrebet på USA's konsulat i Benghazi Foto: AP/Ibrahim Alaguri

Medier: Al Qaida-video udløste angreb

Blodigt angreb, der kostede USA-ambassadør livet, var muligvis et planlagt hævntogt.

Ikke siden 1979 er en amerikansk ambassadør omkommet i tjeneste i forbindelse med et angreb fra fremmede magter.

Men det skete tirsdag, da ambassadør Christopher Stevens sammen med tre andre amerikanere blev dræbt ved angreb på USA’s konsulat i Benghazi.

Videobesked fra Al Qaida-leder

Men meget tyder på, at angrebet ikke alene blev indledt på grund af den islamkritiske film om profeten Muhammeds liv som tidligere antaget.

LÆS OGSÅ Gadekampe i Tunis ved USA-ambassade

Flere amerikanske medier skriver, at vreden over filmen, som også har skabt postyr og optøjer i nabolandet Egypten, kun blev brugt som et ekstra velegnet påskud til at gennemføre et allerede planlagt angreb på konsulatet. 

Unavngivne efterretningskilder siger til CNN, at USA især har en Al Qaida-gruppe, der tidligere har angrebet konsulatet, i søgelyset.

Kilderne hæfter sig ved, at angrebet blev iværksat umiddelbart efter en udsendt videobesked fra Al Qaida-leder Ayman al-Zawahiri, som i videoen kræver øjeblikkelig hævn over drabet på et fremtrædende libysk medlem af terrorgruppen Abu Yahya al-Libi. 

Konsulat angrebet før

Gruppen, som mistænkes for at stå bag angrebet – Omar Abdul Rahman-brigaderne – dukkede første gang op i maj, hvor gruppen påtog sig ansvaret for et angreb på det Røde Kors kontor i Benghazi.

LÆS OGSÅ Obama: Vi vil finde dem der angreb os

Den efterfølgende måned tog gruppen i en udsendt video ligeledes ansvaret for at have detoneret en bombe uden for det amerikanske konsulat.

Efterretningskilderne mener, at den bevæbnede gruppe meget belejligt infiltrerede den demonstration i Benghazi, der protesterede over den islamkritiske film.

Panserværnsvåben

Norman Benotman, et forhenværende medlem af en islamisk libysk milits og nu tilknyttet tænketanken Quilliam Foundation i London, bakker teorien op:

”Et angreb som dette kræver forberedelse. Det ligner ikke bare en demonstration, der eskalerede. Ifølge vores kilder var 20 militante personer involveret i angrebet - de var forberedt på et militært angreb. Det er meget sjældent, at panserværnsvåben er til stede ved fredelige demonstrationer,” siger Norman Benotman til CNN.

Ambassadør Christopher Stevens menes imidlertid ikke at være udset som et specifikt mål for angriberne, siger flere kilder til CNN.

Søgte ly i beskyttelsesrum

Omstændighederne omkring hans død er endnu ikke endeligt fastlagt. 

CNN skriver, at ambassadøren og de tre ansatte først søgte ly i et beskyttelsesrum i konsulatet. På grund af røgudvikling i rummet søgte ambassadøren imidlertid ud igen, hvorefter han efter alt at dømme kollapsede på grund af røgforgiftning ved bygningen, der var indhyllet i flammer.

Oplysningerne er dog endnu ikke bekræftet af de amerikanske myndigheder.

LÆS OGSÅ Libysk minister: Det var også USA's skyld

 

"Innocence of Muslims"

Filmen "Innocence of Muslims", der kritiserer Muhammed, vækker harme i den islamiske verden.

Den bevæbnede gruppe demonstranter, der tirsdag stod bag drabet på en amerikansk diplomat i Benghazi i Libyen, protesterede angiveligt over den islamkritiske film "Innocence of Muslims":

  • Filmen er lavet af israelsk-amerikanske Sam Bacile, en 52-årig islamkritisk ejendomsudvikler fra det sydlige Californien.
  • Ifølge Bacile er islam en hadfyldt religion. Han har sagt til Wall Street Journal, at islam er en cancer.
  • Filmen bliver promoveret af den kontroversielle Florida-præst Terry Jones, der tidligere har været genstand for protester som følge af Koran-afbrændinger. Han er også kendt som arrig modstander af opførslen af en moské nær Ground Zero i New York.
  • Den Arabiske Ligas næstformand, Ahmed Ben Helli, har fordømt filmen, fordi den "indeholder fornærmelser mod profeten Muhammed".
  • Ahmed Ben Helli siger, at filmen er blevet fordømt af både kristne og muslimer i den arabiske verden.

Tilmeld dig overvågning af International
Annonce
International lige nu
Tophistorie

"Risikoen for ekstrem varme falder"

Ny viden om havenes CO2-optag vækker optimisme hos internationale klimaforskere. Læs artikel
forsiden lige nu

Elever: "9.z mod Kina" var kun den halve sandhed

Elever rystede over DR-serien. Men sådan er virkeligheden, siger lærere og skoleledere. Læs artikel

"Risikoen for ekstrem varme falder"

Ny viden om havenes CO2-optag vækker optimisme hos internationale klimaforskere. Læs artikel

Uønsket paryk-spion har forladt Rusland

Amerikaneren hvervede angiveligt russiske agenter. Læs artikel

Hollændere: Sangens intro er plagiat

YouTube er i øjeblikket sted for en heftig debat om vindersangens fløjteintro. Læs artikel

Kessler: Det kan være overstået på to minutter

Den danske bokser og hans modstander kommer til at tage mange chancer. Læs artikel

Slut med sommervarme - temperaturen tager et dyk

Fra onsdag går det ned ad bakke og bliver koldt og vådt. Læs artikel
Annonce
International Premium
Int. debat og analyse
  • Magt og afmagt

    Kongressen kan ikke få finansloven på plads, og præsidenten kan ikke få opbakning til vigtig lovgivning.  Læs artikelPremium
  • Fortabt ungdom

    Mange af verdens unge er vokset op i krig. De er lette at rekruttere for væbnede grupper, men en systematisk uddannelsesindsats kan sætte en anden kurs for deres fremtid.  Læs artikelPremium
  • Friheden ofres i kampen mod terror

    I 1920 skete der en dynamiteksplosion på Wall Street. Næsten 40 personer blev dræbt og 400 såret. Det var i årtier det værste terrorangreb på amerikansk jord og fulgte efter en skærpet lovgivning, men indskrænkning af borgernes frihed stoppede ikke volden. Det skal man huske på.  Læs artikelPremium
  • Afrika har brug forinvesteringer, ikke hjælp

    På blot 20 år er antallet af mere eller mindre demokratiske lande i Afrika steget fra 3 til 53, men afrikanske lande dominerer stadig listen over verdens mest korrupte nationer. I dag har Afrika mere brug for handel med omverdenen og investeringer end bistandshjælp.  Læs artikelPremium
  • FN-kritiker af Haiti fyret

    Franskmanden Michel Forst måtte for nylig forlade posten som FN-ekspert for menneskerettigheder i Haiti. Han gjorde opmærksom på polititortur, korruption, overgreb på pressefriheden og en effektiv regering.  Læs artikelPremium
Kommentar: Kosmopolit
Analyse: International
JP TV
Fotoredaktionen anbefaler
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce