*

Afrika

Zimbabwes regeringsparti: Der er intet kup, der er intet kup, der er intet kup

Det var afgørende for nationens forstand at tilbageholde Mugabe, lyder det.

Der er ikke noget kup, understreger Zimbabwes regeringsparti, men i hovedstaden, Harare, ses soldater og kampvogne. Foto: Tsvabgirayi Mukwazhi/AP

Det kan godt være, at visse internationale medier kalder det et statskup, men det er overhovedet ikke tilfældet.

Slet ikke.

Det understreger Zimbabwes regeringsparti, Zanu-PF, tre gange i en serie tweets onsdag morgen, hvor man bekræfter, at præsidenten, Robert Mugabe, er tilbageholdt sammen med sin familie.

Fakta: Militærets meddelelse til folket i Zimbabwe

»Det var intet kup, kun en ublodig overgang, hvor korrupte og uhæderlige personer blev tilbageholdt, og en ældre mand, som var blevet udnyttet af sin kone, blev tilbageholdt. De få brag, som man kunne høre, kom fra skurkene, som modsatte sig anholdelse,« lyder det i et tweet.

Den ældre mand, der tales om, er den 93-årige Robert Mugabe, som har siddet på præsidentposten i 37 år. Hustruen er 52-årige Grace Mugabe, som i den senere tid er blevet kørt i stilling til at overtage efter sin mand.

Ifølge endnu et tweet fra Zanu-PF var arrestationen af Mugabe og hans hustru nødvendig for »forfatningen og nationens forstand,« men det pointeres, at de er i sikkerhed.

»Hverken Zimbabwe eller ZANU ejes af Mugabe og hans kone. I dag begynder en frisk ny æra, og kammerat Mnangagwa vil hjælpe os med at opnå et bedre Zimbabwe.«

Ifølge BBC hersker der nogen tvivl om, hvem som styrer Twitter-kontoen, hvor det også oplyses, at Emmerson Mnangagwa, som indtil for få dage siden var vicepræsident, men blev fyret af Mugabe, nu er blevet indsat som midlertidig præsident.

Overblik: Militæret i Zimbabwe forsikrer om ro og orden

Fyringen skete for blot en uge siden, efter at Grace Mugabe igennem længere tid havde ytret højlydt kritik af Mnangagwa og offentligt opfordret sin mand til at afskedige ham.

Dansker i Zimbabwe: Militæret er i gaderne

Det skete med den offentlige begrundelse, at han havde udvist »illoyalitet«.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
TV
Annonce
International
TV anbefaler
Analyse
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her