*

Afrika

Fakta: Militærets meddelelse til folket i Zimbabwe

Militæret har overtaget en tv-station og afspærret veje til parlamentet, men det er ikke et kup, siger det.

Militæret i Zimbabwe har læst en meddelelse til folket op på tv, efter at der har været uro i hovedstaden Harares gader.

Meddelelsen blev læst op af en general på nationalt tv.

Her kan du se, hvad der blev sagt:

- Vi ønsker at forsikre nationen, at Hans Excellence, præsident i Republikken Zimbabwe og øverstkommanderende for Zimbabwes forsvarsstyrker, kammerat Mugabe, og hans familie er i god behold, og deres sikkerhed er garanteret.

- Vi målretter kun indsatsen mod de kriminelle omkring ham, som begår forbrydelser, der medfører sociale og økonomiske lidelser i landet, for at retfærdigheden kan ske fyldest.

- Så snart vi har udført vores mission, forventer vi, at situationen vil vende tilbage til normalen.

- Til tjenestemænd og embedsmænd: Som I er klar over, foreligger der en plan hos de samme personer om at få indflydelse på den udrensning, der finder sted i den politiske sfære mod jer. Vi er imod den uretfærdighed, og vi har i sinde at beskytte jer alle imod den.

- Til den dømmende magt: Disse tiltag skal sikre, at I, som en uafhængig instans i landet, kan udøve jeres selvstændige autoritet uden frygt for at blive hindret i det.

- Til medlemmerne af parlamentet. Jeres rolle er af største vigtighed for fred og stabilitet i dette land, og det er vores ønske, at en dispensation bliver givet, som giver jer mulighed for at tjene jeres respektive politiske vælgere i overensstemmelse med demokratiske dogmer.

- Til det generelle folk i Zimbabwe. Vi opfordrer jer til at forholde jer roligt og begrænse unødig færden. Vi opfordrer dog ansatte og folk med vigtige gøremål i byen til at fortsætte deres aktiviteter som normalt. Vores ønske er, at I nyder jeres rettigheder og frihed, og at vi giver vores land tilbage i en tilstand, der tillader investeringer, udvikling og velstand, som vi alle har kæmpet for, og som mange borgere har ofret alt for.

- Til politiske partier. Vi opfordrer jer til at afholde jeres medlemmer fra at deltage i voldelig adfærd.

- Til ungdommen. Vi opfordrer jer til at indse, at fremtiden i dette land er jeres. Lad jer ikke friste af beskidte sølvmønter. Vær disciplinerede og forbliv dedikerede til værdierne i dette storslåede land.

Kilde: Reuters.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
TV
Annonce
International
TV anbefaler
Analyse
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her