*

Breaking
Få breaking news via vores app | Få nyheden på mail
Afrika

FN gennemfører første evakuering af flygtninge i Libyen

Flygtninge, som ankom til Libyen, er blevet transporteret til Niger, hvor de er indkvarteret i et center.

FN har gennemført en evakuering af en gruppe ekstremt sårbare flygtninge fra Libyen og bragt dem til nabolandet Niger.

- I gruppen med 25 flygtninge var der 15 kvinder og fire børn, siger Vincent Cochetel, som er udsendt til regionen af FN's flygtningeorgan, UNHCR.

Flygtningene er fra Ethiopien, Eritrea og Sudan.

- De er nu indkvarteret i et center i Nigers hovedstad, Niamey.

Cochetel opfordrer andre lande til at oprette centre for flygtninge, som bliver reddet.

- Disse flygtningeevakueringer indgår i en bred opbygning af et system med asylsøgning og kriseindsats. Det skal dæmme op for de farlige rejser, som flygtninge og migranter begiver sig ud på gennem Sahara og videre over Middelhavet, siger han i en erklæring.

Tusindvis af flygtninge og migranter har krydset Middelhavet fra Libyen, hvor en kaotisk situation har gjort flygtninge mere sårbare - blandt andet over for menneskesmuglere.

EU-præsident Donald Tusk har sagt, at EU-landene har en mulighed for at lukke den centrale middelhavsrute, der bringer flygtninge og migranter fra Libyen til Italien.

Omstridt EU-fordeling af tusinder flygtninge flopper

- Vi har en reel chance for at lukke den centrale middelhavsrute. Det kræver mere støtte til Italiens arbejde med at håndtere strømmen af flygtninge og migranter i samarbejde med de libyske myndigheder. Og det kræver ikke mindst flere penge til den nordafrikanske indsats i EU's Afrika-fond, sagde Donald Tusk i sidste måned.

I konklusionerne fra et EU-topmøde har EU-landene lovet penge nok til en målrettet indsats for at dæmme op for menneskestrømmen fra Afrika til Europa. Baggrunden for løftet er, at det har knebet med at få alle medlemslande til at indbetale til den Afrika-fond, der styrer indsatsen.

Pengene skal blandt andet bruges på at fremme tilbagesendelse af flygtninge og migranter, der er kommet til Libyen.

/ritzau/dpa
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Forsiden lige nu
Om temaet

Hundredtusindvis af mennesker på flugt fra krig, forfølgelse og dårlige levevilkår banker på døren til Europa.

Jyllands-Postens korrespondenter rapporterer fra migrationsbølgens frontlinjer, mens den hjemlige redaktion beskriver de historiske udfordringer, som også det danske samfund står over for.

Annonce
Redaktionen anbefaler
Mere
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her