*

Trafik & vejr

Storm og vandmasser truer i Vestjylland

DMI advarer om forhøjet vandstand. Særligt vestjyder kan få en barsk dag.

Det kan godt være, at vestjyderne må tage den sejeste tørn, men også i resten af landet vil det meste af dagen altså være våd og blæsende. Arkivfoto: Holger Bundgaard

På weekendens sidste dag bliver det både vådt og blæsende at opholde sig udendørs i store dele af landet, og særligt vestjyderne bør være på vagt.

For mens regn og blæst vil møde de fleste danskere, der bevæger sig ud i løbet af søndagen, vil Vestjylland i løbet af eftermiddagen og aftenen skulle håndtere storm og forhøjet vandstand på op mod tre meter.

- Vi har det her blæsevejr, som vil være under opsejling allerede her til formiddag over hele landet. I aften får Vestkysten mange steder hård eller stormende kuling fra sydvest med vindstød af stormstyrke, siger meteorolog Lars Henriksen fra DMI

De er vant til det

- Vinden betyder også, at vi har sat varsel op om forhøjet vandstand ved Vadehavet, som kulminerer først på aftenen. Selvfølgelig bliver det noget bøvl, men de er vant til det dernede. Det gode ved den øgede vandstand er, at den er relativt kortvarig.

Lars Henriksen tilføjer, at de kraftige vindstød først på aftenen kan være farlige.

- Den kraftigste vind starter sidst på eftermiddagen og kommer fra sydvest. Det blæser hele aftenen, men vil være kraftigst ved 20-tiden. Vindstødene kan være ret bøvlede og få grene til at knække, siger han.

Det kan godt være, at vestjyderne må tage den sejeste tørn, men også i resten af landet vil det meste af dagen altså være våd og blæsende. Regnen vil dog langtfra være konstant, forklarer Lars Henriksen.

Den gode melding for søndagens vejr er temperaturerne, der vil ligge på den lune side af fem grader og flere steder snige sig op mod 10.

Ritzau
Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Indland
Annonce
Annonce
Annonce
Pilgrimsfærd til Alfa-land
Et besøg på Alfa Romeos nyrenoverede fabriksmuseum lige uden for Milano er ikke kun et must for alfisterne. Flot arkitektur og avanceret multimedieteknologi gør det til en oplevelse for hele familien. 
Se flere
Biler
David hjalp os med adressen
Hurtig respons fra en af stemmerne bag Opels nye Onstar-system, der både kan hjælpe og guide under kørslen. Vi har testet systemet i praksis. 
Se flere
Viden
Myrer kan finde hjem, selvom de går baglæns
Når myrer skal hjem til boet med blade eller døde insekter, går de baglæns og slæber byttet foran sig. Alligevel kan de godt finde hjem, og forskere har nu opdaget et slags indre kompas, der giver myrerne denne evne. 
Se flere
Analyse: Hvem skal lede de franske socialister?
Søndag er franskmændene kaldt i stemmeboksene for at pege på socialistpartiets præsidentkandidat. Jyllands-Postens korrespondent i Paris, Marie Louise Albers, fortæller her, hvem og hvad man skal holde øje med. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her