*

Privacy Policy Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her
Trafik & vejr 11.07.2012 kl. 16:14

Højere fartgrænser gav færre dræbte

Eksperter og politikere stod i kø med advarsler om flere døde på motorvejene. Sådan gik det ikke.

Arkivfoto: Skovdal & Skovdal/Colourbox

Da den tidligere VK-regering sammen med Dansk Folkeparti tilbage i 2005 satte fartgrænsen op på visse motorvejsstrækninger fra 110 km i timen til 130 km i timen, lød der et protestbrøl fra den daværende opposition og en række trafikeksperter.

Forhøjelsen ville få folk til at køre endnu stærkere, og det ville resultere i endnu flere trafikdræbte og kvæstede, lød de triste forudsigelser.

Men resultatet blev et andet:

Sidste år kunne statistikken fremvise det hidtil laveste antal trafikdræbte siden Anden Verdenskrig – nemlig 220 dræbte. Og heraf blev kun 12 dræbt på de danske motorveje mod 25 i 2010.

Nærmest kaldt ”morder”

»Jeg blev nærmest kaldt ”morder” dengang, da jeg som ordfører forklarede, at vi ville sætte hastigheden op mod til gengæld mere kontrol og stærkere sanktioner i form af højere fartbøder og klip og frakendelse af kørekortet,« siger Karsten Nonbo (V), der i dag er formand for Færdselssikkerhedskommissionen.

»Før 2005 havde vi typisk ligget på omkring 30-40 dræbte på motorveje, men efter vores ændringer har tallet ændret sig til at ligge på omkring 20 dræbte, selv om vi har fået mere motorvej. Og sidste år var det altså nede på 12,« siger Karsten Nonbo.

Ifølge Nonbo skyldes det kombinationen af mere realistiske fartgrænser, som bilisterne finder rimelige – og så hårdere sanktioner. Eksempelvis betinget frakendelse af kørekortet ved 160 km i timen og total frakendelse af kortet ved en hastighed på 200 km i timen eller derover.

»Hastighedsgrænserne skal være troværdige. Så er folk langt mere tilbøjelige til at overholde dem,« siger han.

Politiinspektør Allan Nyring fra Rigspolitiet er enig:

»De højere fartgrænser har ikke givet flere ulykker. Det er vigtigt, at folk generelt opfatter hastighedsgrænserne som rimelige, for det medvirker automatisk til, at de i større grad respekterer og overholder grænserne.«

S støtter nye fartgrænser

Også hos Socialdemokraterne har grænserne ændret sig, så man fra at være meget kritiske i dag støtter de nye fartgrænser.

Partiets trafikordfører, Rasmus Prehn, udelukker oven i købet ikke, at det kan komme på tale at ændre flere 110 kilometers-motorveje til 130 kilometers-motorveje.

»Vi har rykket os på det felt, og personligt er jeg heller ikke så bange for højere hastighedsgrænser, hvis forholdene tillader det. Jeg tror, at der er flere motorvejsstrækninger, hvor man godt kan sætte grænsen op fra de nuværende 110 km i timen til 130 km i timen,« siger Rasmus Prehn og fortsætter:

»Vi skal forsøge at differentiere hastighedsgrænserne noget mere. Ikke fordi vi skal køre stærkere, men fordi det er vigtigt, at man ikke bliver irriteret på systemet, hvis der på en strækning er en hastighedsgrænse, som virker urimelig.«

  • Skal hastighedsgrænsen sættes op på flere motorvejsstrækninger?
  • Deltag i debatten.

href="http://jyllands-posten.dk/indland/trafik/article4775012.ece" id="_79111444-ff20-4b8e-bc39-dda8c8686f91">

Sådan lød advarslerne om trafikdrab

Færre kommer til skade i trafikuheld

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Annonce
Tilmeld dig Jyllands-Postens Nyhedsoverblik
Annonce
forsiden lige nu
Annonce
Indland
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce
Annonce
Nu kan telefonen oversætte for dig på ferien
En ny oversætter-app til mobil og tablet hjælper med at oversætte både tekst, tale og skrifttegn, så intet vil blive lost in translation. 
Se flere
Biler
Vennesejlads kræver kompromisser for tidligere sejlformand
Sammen med et vennepar har Carl Gertstrøm, tidligere formand for Dansk Sejlunion, en 42-fods sejlbåd. Det er der både fordele og ulemper ved. 
Se flere
Danske kvanteforskere skaber fremtidens computer
Forskere ved Niels Bohr Institutet har udviklet en metode til at fremstille supereffektive elektroniske komponenter i nanostørrelse. 
Se flere