*

Trafik & vejr

Sol så langt øjet rækker

De kommende dage er fyldt med sommervejr.

Det er ikke kun kalenderen, der fortæller, at det er sommer. Også vejrudsigten byder i de kommende dage hen over Kristi himmelfartsdag og weekenden på sol og sommervarme.

- Vi får solskinsvejr hen over vores lille miniferie Kristi himmelfartsdag og frem til søndag, hvor det bare bliver et hak varmere hver dag med over 21 grader alle dagene, siger Peter Tanev fra TV2 Vejret.

Ingen tegn på regn

Torsdag når det op på 21 til 22 grader, fredag bliver det 23 til 24 grader og lørdag 25 til 26 grader - mens søndag og mandag bliver lidt køligere med en 21-23 grader. Varmest bliver det i Øst- og Midtjylland.

- Og så kommer der ikke særlig meget vind i de næste dage, hvilket også er fantastisk. Man skal derfor ikke særlig langt væk fra kysten, før man virkelig kan nyde det her vejr, siger han.

Og regn? Det er der ingen tegn på i den nærmeste fremtid.

- Måske lidt mandag eller tirsdag, men det er endnu meget usikkert. Det bliver i så fald Lolland-Falster, Bornholm og Sjælland, der bliver ramt, siger Peter Tanev.

Men efter en lidt kedelig tirsdag tyder det atter på sommervejr i resten af næste uge.

- Onsdag ligner det, at vi også kommer over 22-23 grader flere steder. Og torsdag og fredag ligner det, at vi igen får 25 grader. Så man må sige, at vejret har fulgt kalenderen 100 procent, siger Peter Tanev.

Ritzau
Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Bolig
Hemmeligheden bag 100 års møbelsucces: Intet overlades til tilfældighederne i familiefirma
Møbelproducenten Carl Hansen & Søn tager møbeldesign så seriøst, at produktionen hele tiden strømlines, mens de vigtigste danske designikoner samles under ét tag - senest Børge Mogensen. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her