*

Kommunalvalg
Trafik & vejr

DMI: Vi går mod flere kolde vintre

Det er tilsyneladende ikke tilfældigt, at Nord- og Vesteuropa har oplevet iskolde vintre de senere år.

Kort viser forskellen mellem temperaturen (i perioden fra 3. til 10. december 2010) og normaltemperaturen. Blå farver indikerer, at det var koldere end normalt og røde farver fortæller, at det var varmere end normalt. Foto: DMI

Ifølge tre danske klimaforskere kan vi lige så godt vænne os til flere kolde isvintre.

Det forklarede tre danske klimaeksperter for nylig i en omdiskuteret kronik i Jyllands-Posten.

"Lave vintertemperaturer i Danmark og resten af Nordvesteuropa skyldes primært polarvinde fra nord. Og netop i disse år får vi flere af den slags kolde pust", fortæller Jens Hesselbjerg, som er forskningleder ved Danmarks Klimacenter.

Solens varierende effekt

Han skrev kronikken i fællesskab med kollgerne Sebastian H. Mernild fra Los Alamos National Laboratory i USA og Martin Stendel fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

En nævneværdig del af forklaringen skyldes tilsyneladende variationer i Solens energi, selvom Solens varierende effekt ikke har en nævneværdig indflydelse på de langsigtede variationer i klimaet de seneste årtier.

Solen har udsendt mindre ultraviolet lys end hidtil antaget, og den 11-årige såkaldte solpletciklus er i nærheden af sit laveste niveau.

Det påvirker de såkaldte jetstrømme på en sådan måde, at kold polarluft hyppigere føres fra høje breddegrader mod lavere og dermed ned til os.

Understøttes af computermodeller

Betragtelige forandringer i havisudbredelsen i Arktis spiller ligeledes ind, hævder Jens Hesselbjerg.

”Computermodeller viser, at der er en forbindelse mellem kolde vintre i Nord- og Centraleuropa og reduceret havis i det Arktiske Ocean - i særdeleshed i Barentshavet nord for Skandinavien og Karahavet nord for Rusland,” siger Jens Hesselbjerg.

Forskere bag modelberegningerne mener ligefrem, at sammenhængen mellem den svindende havis og kolde vintre i vores del af verden er så markant, at den øger sandsynligheden for kolde vintre i den nærmeste fremtid.

Ingen undtagelse

"Vi går i gennemsnit mod mindre havisudbredelse. Denne vinter er ingen undtagelse,” siger Jens Hesselbjerg.

Han påpeger, at udbredelsen fra oktober 2010 til januar i år ifølge National Snow and Ice Data Center i USA var rekordlav og på det laveste niveau siden satellitter systematisk begyndte at overvåge isen i Arktis i 1979.

null
Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Indland
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her