*

Trafik & vejr

Snart efterårsferie: Disse tidspunkter bliver der trængsel på vejene

Den øgede trafik vil særligt kunne mærkes på motorvejene mellem Sjælland og Jylland samt til og fra Tyskland.

Lørdag den 14. oktober er efterårsferiens største udrejsedag, hvor der forventes tæt trafik i tidsrummet 10.00-16.00. Foto: Tobias Nicolai

Skolernes efterårsferie nærmer sig, og mange danskere benytter feriedagene til at tage et smut i sommerhus eller syd for grænsen.

Ifølge Vejdirektoratet forventes det, at efterårsferien vil skabe øget trafik flere steder i landet.

Særligt på de store udrejse- og hjemrejsedage forventes der at være mange biler på vejene, hvilket kan skabe kødannelser og forsinkelser.

Derfor skal du holde en jævn hastighed

Den øgede trafik vil særligt kunne mærkes på motorvejene mellem Sjælland og Jylland samt til og fra Tyskland. Derudover forventes der at opstå tæt trafik i de store sommerhusområder særligt på den jyske vestkyst, ved Skagen og i Nordsjælland.

Er du derimod en af dem, som ikke holder efterårsferie, kan du se frem til, at der i hverdagene i uge 42 bliver ekstra god plads på vejene, hvilket kan give kortere rejsetid i både morgen- og eftermiddagsmyldretiden.

Nedenfor kan du se, hvordan Vejdirektoratet forventer, at trafikken bliver i efterårsferien.

Ferietrafikken vil ifølge Vejdirektoratet især kunne mærkes på:

• E20 Fynske Motorvej (især den vestlige del)

• E45 ved Kolding, samt Sønderjyske Motorvej til og fra Tyskland

• Køge Bugt Motorvejen

• Rute 21 til og fra Sjællands Odde

• Østjyske Motorvej omkring Skanderborg og Horsens

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu

Kronik: Så opdrag for h… jeres børn

Joachim Nielsen, partner hos Idefilm og Think Big
De bliver små uforskammede og ulidelige sataner uden nogen form for rimelig ydmyghed.
Annonce
Annonce
Annonce
Indland
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her