*

Trafik & vejr

DMI: Efterårsferien byder på varmere og mere solrigt vejr

I de kommende uger er der udsigt til flere solskinsdage med temperaturer på over 15 grader.

Temperaturerne i oktober forventes at blive højere end normalt. Arkivfoto: Finn Frandsen

De kommende uger kan vi formentlig skifte byger, kold vind og skyer ud med flere solskinsdage med varm luft og temperaturer på over 15 grader.

Sådan lyder det fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) i dets månedsprognose.

Det tyder nemlig på, at et højtryk over det centrale eller nordlige Europa vil medføre et vejrskifte her i landet.

I ugerne 42 og 43 vil der således være flest efterårslune solskinsdage, men også enkelte gråvejsdage - afhængigt af vindretningen.

»Fra sydvest kommer varmen sammen med fugt fra Nordsøen. Fra syd får vi tørrere luft fra det europæiske fastland,« forklarer DMI på dets hjemmeside.

Solrig start på ugen afløses tirsdag af gråvejr og byger

Selvom vi kan skrive oktober, ser temperaturerne ud til at ligge »pænt« over normalen for årstiden. Samtidig ender nedbøren formentlig omkring eller lidt lavere end normalt.

Også mængden af nattefrost vil formentlig være mindre end normalt.

»Nattefrosten plejer at komme snigende i oktober - enkelte steder har den allerede slået til - men på grund af den lune luft, lader udbredt frost nok vente på sig,« lyder vurderingen fra DMI.

Instituttet påpeger i dets prognose, at der dog gemmer sig »en grim usikkerhed«.

»Hvis højtrykket trækker lidt længere over mod øst, kan det give regn og rusk over Danmark fra sidst i efterårsferien og ind i uge 43. Heldigvis er denne udgave af vejret mindre sandsynlig end den mere solrige version,« lyder det.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
En afstikker værd: Det italienske fata morgana-slot midt i Kanalen
Premiere-aktuelle Victoria & Abdul kaster lys over dronningens senere år, og mange af scenerne er filmet på og omkring slottet, hvor det meste står som på Victorias dødsdag. Vi var på besøg. 
Se flere
Biler
Larmer dækkene på din bil? Her er guiden til en op til 30 pct. mere lydsvag bil
En række rustbehandlingscentre er nu klar med behandling, der sænker lydniveauet i bilen. Det kan give resultater, men afhængigt af bil, underlag og øret, der hører. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her