*

Trafik & vejr

Forsker: Indenrigsfly kan blive alternativ til tog

Ny kampagne skal få flere til at vælge flyet, når de rejser på tværs af landsdelene. Det kan ramme DSB.

Arkivfoto: Torben Stroyer
DSB

DSB risikerer at miste kunder til de luftbårne konkurrenter, hvis problemerne med fejlagtige tog og forsinkede signalsystemer fortsætter.

Flere er nemlig begyndt at få øjnene op for flyet, når de skal rejse på tværs af landsdelene, og den tendens kan fortsætte, mener Claus Lassen, trafikforsker ved Aalborg Universitet.

- Problemerne med det nye signalsystem er blot den seneste af en lang række historier om et forældet dansk jernbanenet, som har fået for lidt politisk opmærksomhed og for få investeringer historisk set, siger Claus Lassen.

Transportordførerne på Christiansborg blev i sidste uge orienteret om problemerne med det nye signalsystem, som bliver kaldt danmarkshistoriens største jernbaneprojekt.

Ny forsinkelse truer storstilet signalprojekt i Banedanmark

Historier som disse slider på befolkningens holdning til den kollektive trafik, og det gavner flyselskaberne, mener Claus Lassen.

Landets seks regionale lufthavne lancerede i denne uge en kampagne sammen med Københavns Lufthavne, der har til formål at sætte fokus på indenrigsflyet som en alternativ transportform.

I den forbindelse har Epinion foretaget en undersøgelse på vegne af Københavns Lufthavne, der viser, at folk generelt tror, at der er færre ugentlige afgange fra deres regionale lufthavn, end der er.

Mange ved slet ikke, at de kan flyve indenrigs, viser undersøgelsen.

Ifølge de regionale lufthavne understreger undersøgelsen behovet for at promovere indenrigsflytrafikken over for privatrejsende, siger Kasper Hyllested, som er pressechef i Københavns Lufthavne.

- Vi mener, at flyet ikke bare appellerer til forretningsfolk, men også de unge, de gamle og børnefamilierne, der har et ønske om at rejse på tværs af landet for at besøge venner og familie.

- For dem kommer det som en overraskelse, at vi har over 600 afgange om ugen, siger Kasper Hyllested.

Ifølge Trafikstyrelsen havde indenrigsflytrafikken i 2016 knap 1,9 millioner passagerer.

Det er det højeste antal siden 2011.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Biler
Larmer dækkene på din bil? Her er guiden til en op til 30 pct. mere lydsvag bil
En række rustbehandlingscentre er nu klar med behandling, der sænker lydniveauet i bilen. Det kan give resultater, men afhængigt af bil, underlag og øret, der hører. 
Se flere
Ungt par afsatte fire år til ombygning: Halvråddent håndværkertilbud blev til drømmebolig med luksusudsigt
At sove på den overdækkede balkon med udsigt til solopgangen over Vejle Fjord er hele umagen værd, når Kirsten og Brian Reinholt tænker tilbage på deres netop overståede renoveringsproces. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her