*

Kommunalvalg
Trafik & vejr

Færge- og togtrafik ramt af kraftigt blæsevejr

DMI advarer om vindstød af stormstyrke. Både bilister, tog- og færgepassagerer skal væbne sig med tålmodighed.

Færgeafgangene mellem Gedser og Rostock forventes at blive genoptaget torsdag klokken 11, mens passagerne til Bornholmerfærgen skal vente lidt længere. Foto: DPA

Øresundsbroen åbnede igen natten til torsdag. Dog ikke for lette og vindfølsomme køretøjer, har Københavns Politi oplyst.

Omkring klokken elleve tirsdag aften meddelte politiet, at Øresundsbroen var lukket for trafik grundet den kraftige blæst.

Onsdag aften blev også færgeafgangene mellem Gedser og Rostock indstillet. Det samme gjorde BornholmerFærgens afgange.

Færgeafgangene mellem Gedser og Rostock forventes at blive genoptaget torsdag formiddag klokken elleve, mens passagerne til BornholmerFærgen skal vente lidt længere.

Her ventes det, at den næste færge sejler fra Rønne torsdag klokken 12.30, mens den første færge fra Ystad sejler 14.30.

Togtrafikken er også ramt. Banedanmark oplyste onsdag aften, at der ikke kørte tog mellem Sorø og Slagelse frem til klokken 22. Det skyldtes væltede træer, som hang i køreledninger.

Lidt før klokken 22 åbnede det ene spor igen, så trafikken kunne genoptages. Der er dog fortsat forsinkelser, skriver Banedanmark på Twitter.

Togpassagerer opfodres til at tjekke Rejseplanen for at holde sig opdateret om togtider.

Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) advarede onsdag aften om vindstød af stormstyrke i store dele af landet.

Ifølge DMI kan vindstødene blandt andet medføre, at tagsten blæser ned, store grene knækker, og at træer vælter. Flere af landets politikredse melder da også om flere træer, der er væltet.

I hele landet konstaterer politiet dog, at blæsevejret ikke har haft særligt store konsekvenser.

- Landsdelen har været ramt af uvejr, men uden de store gener. Væltede træer, men heldigvis intet alvorligt, lyder det eksempelvis i et tweet fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

Biltrafikken over flere af landets broer er også påvirket. På Langelandsbroen og Svendborgsundbroen betyder vinden, at vindfølsomme køretøjer frarådes at køre på broen.

Forsvarets Operationscenter har også forberedt sig på blæsevejret. Det har for en sikkerheds skyld sendt en redningshelikopter til Bornholm. Her skal den være klar, hvis noget skulle ske i Ø

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
DMI
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Indland
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her