*

Breaking
Få breaking news via vores app | Få nyheden på mail
Kommunalvalg
Trafik & vejr

Væltet grisetransport spærrer for trafikken nær Billund

En grisetransport med 220 grise er væltet. En dyrlæge er på vej til stedet.

En grisetransport væltede torsdag morgen, og omkring 30 grise endte med at skulle aflives. Uheldet skete ved en tilkørsel fra Tørskindvej til motortrafikvej Vandelvej mellem Vejle og Billund.

Det fortæller vagtchef ved Sydøstjyllands Politi Mikkel Ross.

Politiet fik anmeldelsen klokken 07.27. Føreren af transporten slap uskadt fra uheldet, oplyser vagtchefen.

Han kørte med 220 svin. En dyrlæge blev tilkaldt for at tilse dem.

- Så tager vi grisene ud, og så bliver de tilset af dyrlægen, som skal vurdere, om der skal ske aflivning eller ej, fortalte vagtchefen tidligere torsdag.

Det viste sig, at omkring 30 grise skulle aflives. Vagtchefen fortæller, at de resterende grise, der var i god behold, blev ført over i en ny grisetransport, der blev kaldt til stedet, og kørt væk.

Da uheldet skete slap desuden omkring 30 grise løs. De var indfanget igen efter omkring en time.

Tilkørslen fra Tørskindvej til motortrafikvejen var i en periode spærret. Klokken 12.00 var der ryddet op fra uheldet igen, og spærringen ophævet.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
De overraskende byrådsdebutanter
Anders Winnerskjold (S), Liv Gro Jensen (AL), Mette Bjerre (SF) og Eva Borch Mejnertz (R) er alle debutanter og overraskede, da de personlige stemmetal onsdag aften blev offentliggjort. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her