*

Trafik & vejr

Roskilde Festival 2017 kan blive den vådeste i 10 år: Her kan du følge regnvejrssituationen minut for minut

En midlertidig vejrradar giver mulighed for at følge eventuel regn på Roskilde Festival tæt.

En midlertidig opstiller radar giver minut for minut opdatering af regnvejrssituationen over Roskilde Festival.

»Det helt store spørgsmål er, hvor meget regn der kommer på Roskilde Festival. I bedste fald falder der 10 mm. I værste fald kommer der omkring 40 mm.,« sådan lyder beskeden fra meteorolog på TV2-vejret, Danny Høgsholt.

Forældre er vrede på Roskilde Festival: »Så fik min datters gruppe en teltplads, men blev smidt væk af en gruppe større unge«

Hvordan vejret bliver specifikt over Roskilde Festival er dog vanskeligt at forudse med de nuværende prognoser, påpeger Danny Høgsholt.

»Det er meget svært at sige præcist, hvor meget vand der kommer. Det værste regnskyl kommer typisk i forbindelse med tordenbyger, og det er vanskeligt at sige præcis, hvornår de rammer. Det kan være, at København får noget, og Roskilde slipper, men det kan også være, at det er omvendt. I 2011 var der skybrud i København, men her fik Roskilde stort set ingen regn, men summa summarum er, at det ser pænt vådt ud,« siger han.

JP-læser: »Gad vide om de der mødre også kommer og hjælper dem kondomet på og holder vagt uden for teltet imens?«

Hvis man skulle befinde sig på festivalen, eller man bare gerne vil holde øje med, om ens afkom kommer tørskoet i seng, kan man følge med i en yderst detaljeret vejrradar, som viser vejrsituationen over bl.a. Roskilde Festival minut for minut.

Se radarinformationen her. Husk at trykke på play-knappen for at se regnudviklingen minut for minut.

Radaren er egentlig midlertidigt opstillet for at undersøge anvendeligheden af denne form for vejrradarer til indsamling af vejrdata i Storkøbenhavn, men partnerne  bag projektet Hofor, Biofos, InforMetics og Aalborg Universitet har, med den nuværende prognose in mente, valgt at dele deres data med festivaldeltagerne.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Indland
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her