*

Trafik & vejr

Fynske Motorvej er atter åben efter uheld og oprydning

Flere biler stødte sammen, men ingen personer kom til skade, da et sprængt dæk fik varevogn til at vælte.

Passagerer i fire biler er sluppet nådigt fra et uheld på Fynske Motorvej, der natten til lørdag blev spærret efter sammenstød.

Motorvejen er lørdag morgen igen åben, efter at en varebil væltede og spredte sin last ud over kørebanen.

Uheldet indtraf, da et af varebilens dæk gav op og bragte køretøjet i slinger.

- En varebil er væltet i forbindelse med et sprængt dæk. Hans last ligger ud over hele vejen. Den består af brød og forskellige andre ting, sagde vagtchef ved Fyns Politi Steen Nyland til Ritzau, da en strækning af motorvejen blev lukket for trafik.

Motorvejen var i en periode spærret i vestlig retning mellem frakørsel 57 - Nørre Åby - og 58 - Middelfart Ø - mens oprydningsarbejdet stod på.

I forbindelse med den slingrende kørsel blev flere andre biler involveret i uheldet.

- Tre andre biler forsøger at undgå at påkøre varevognen, men i deres manøvrer kommer de ind og rammer hinanden. Det har givet buler, men der er ikke sket noget med nogen, sagde Steen Nyland.

Det er uvist, hvor mange mennesker der i alt har været indblandet i uheldet.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Indland
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce
Annonce
Slotsferie på sønderjysk: Gram Slot - fra nedslidt ruin til økologisk kraftcenter
Et utal af arrangementer lokker hvert år over 120.000 besøgende forbi Gram Slot i Sønderjylland. Det er muligt at overnatte på slottet, og så kan man også blot stoppe op på forbivejen og klappe dyrene i minizooen. 
Se flere
Bolig
Energirenover og få bedre livskvalitet i hjemmet
Flere og flere danskere energirenoverer deres hjem. Den største motivationsfaktor er at spare penge på opvarmning, men den rigtige gevinst ligger i øget livskvalitet, mener eksperter. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her