*

Trafik & vejr

Passagerer uden gyldigt id stoppede togdrift mod Sverige

Alle tog fra Danmark til Sverige var kortvarigt indstillet lørdag aften på grund af en demonstration mod id-kontrollen i Københavns Lufthavn.

I cirka 30 minutter var togdriften fra Danmark til Sverige indstillet lørdag aften.

Årsagen var, at det var lykkedes flere aktivister at slippe igennem de såkaldte sluser på perron 1 mod Sverige uden gyldigt id. Det oplyser DSB's pressevagt til Ritzau.

- DSB risikerer en bøde på 50.000 kroner per togpassager uden tilstrækkelig legitimation, siger pressevagten.

Lørdag eftermiddag mødtes omkring 200 aktivister fra Danmark og Sverige i Københavns Lufthavn for at markere deres modstand mod den svenske regerings beslutning om, at alle rejsende skal vise id-papirer for at kunne komme fra Danmark til Sverige.

Danskere og svenskere vil vise modstand mod id-kontrol

- Vi vil gerne vise, at vi ikke synes, at grænsekontrol er en løsning på den situation, vi står i i Europa. Vi vil gerne vise, at der skal europæiske løsninger til, siger Line Søgaard, som er talsperson for organisationen Welcome to Denmark.

En svensk kvinde havde farvet sine håndflader røde og råbte "Stefan Löfven, du har blod på hænderne" som protest imod den svenske statsministers håndtering af flygtningekrisen.

I en megafon spredte arrangørerne bag politiske budskaber.

- Det her er ikke en flygtningekrise, men en politisk krise, lød det ud over menneskemængden.

Planen var, at aktivisterne ville skabe kø ved kontrollen ved at vise en asylansøgning til kontrollørerne i stedet for et gyldigt billed-id. Når de blev nægtet adgang til perronen, ville demonstranterne stille sig om bag køen for at forsøge igen.

Situationen udviklede sig dog, da flere demonstranter forsøgte at vælte de små pæle, der danner sluserne på perron 1 mod Sverige.

En fotograf væltede, og politiet måtte bede menneskemængden om at træde tilbage.

Samtidig lykkedes det flere personer at slippe igennem id-kontrollen uden gyldigt id, hvormed DSB så sig nødsaget til at indstille togdriften midlertidigt. Desuden blev det tog, der holdt på perronen, tømt af politiet.

Kontrollen var dog hurtigt genoprettet, og de sidste demonstranter forlod perronen kort før klokken 19.

Den svenske lov om det såkaldte transportøransvar trådte i kraft 4. januar. Det pålægger transportører som DSB at tjekke rejsendes id, før de får lov til at krydse Øresund.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Indland

Fremtidssikring: Den skæve boligskat består

Selv om statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) mente, at forskellig skat for ens huse var »for dårligt«, så vil en skatterabat i overgangen til et nyt vurderingssystem fastholde den forskel. Det viser et regeringsnotat.
Annonce
Annonce
Annonce
Pilgrimsfærd til Alfa-land
Et besøg på Alfa Romeos nyrenoverede fabriksmuseum lige uden for Milano er ikke kun et must for alfisterne. Flot arkitektur og avanceret multimedieteknologi gør det til en oplevelse for hele familien. 
Se flere
Biler
Pilgrimsfærd til Alfa-land
Et besøg på Alfa Romeos nyrenoverede fabriksmuseum lige uden for Milano er ikke kun et must for alfisterne. Flot arkitektur og avanceret multimedieteknologi gør det til en oplevelse for hele familien. 
Se flere
Arkæologens romance: »At gå rundt i Egypten er som at blive kysset af historien«
Jeanette Varberg elsker at rejse til Egypten for at se resten af den kultur, hvor de perler, hun en dag fandt i magasinet under Moesgaard Museum ved Aarhus, blev fremstillet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her