*

 

Trafik & vejr

DMI: Snevejr kan udvikle sig til snestorm i hele landet

Fyn og Syd- og Sønderjylland kan få snestorm allerede fra cirka klokken 23. Resten ventes at blive ramt i nat.

Der skal formentlig ryddes en hel del sne over hele landet fredag morgen. Foto: Per Rasmussen/Polfoto
DMI

Et snevejr er på vej ind over Danmark, og Danmarks Meteorologiske Institut vurderer, at der er risiko for snestorm. Der kan komme snefygning flere steder.

Der er risiko for, at der stedvis kan falde mellem fem og ni centimeter sne på seks timer. Samtidig vil der være en frisk vind til kuling på mellem 10 og 15 meter i sekundet.

Når DMI forudser en risiko, er der en vis usikkerhed forbundet med forudsigelserne af, hvordan vejret vil udvikle sig. I modsætning til et egentligt varsel, når vejrudviklingen er mere sikker.

Allerede fra klokken 23 torsdag aften ventes snestormen at ramme Fyn, Syd- og Sønderjylland, trekantområdet, Horsens, Hedensted, Herning, Ikast-Brande og Ringkøbing-Skjern. Her ventes snevejret at holde sig hele natten indtil klokken fem fredag morgen.

Fra klokken to er der risiko for snestorm i Vest- og Sydsjælland og på Lolland-Falster, samt i København og Nordsjælland. Desuden kan uvejret ramme Nordjylland, Thy og Mors, samt resten af Midt- og Vestjylland, Djursland og Østjylland.

I denne del af landet kan snevejret vare indtil ved nitiden fredag morgen.

Udvikler vejret sig til snestorm, kan det medføre hurtig lukning af udsatte veje på grund af fygning og dannelse af snedriver. Desuden er der risiko for nedsat sigtbarhed og for, at den kollektive trafik må standse, advarer DMI.

Derfor opfordrer Vejdirektoratet til hele tiden at holde øje med vejret. Uanset hvor i landet, man befinder sig.

- Det rækker også ind i morgentimerne, så der er rigtig mange steder, vi risikerer, at det generer morgentrafikken, så folk skal være opmærksom på, at der kan være noget ekstra rejsetid.

- Alle må derfor gerne holde sig opdateret for at blive klogere på forholdene. Vi er ude at rydde og salte alt det, vi kan, siger vagthavende Rune Johansen.

På Storebæltsbroen frarådes kørsel med vindfølsomme køretøjer allerede fra torsdag aften på grund af kraftig blæst. Denne situation ventes at vare hele natten.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Indland

Nekrolog: Jammerbugtens sjæl forsvandt i flammerne

Med branden på Svinkløv Badehotel har området mistet en ikonisk attraktion, mener flere. Det blev bygget mod alle odds for godt 90 år siden - mandag ved ruinerne lød det, som om at nordjyderne havde taget hotellet til sig.
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce
Annonce
Biler
Årets Bil 2017: Her er kandidaterne til årets bilpris
Kåringen af Årets Bil i Danmark byder på godt 20 bilnyheder, der alle er på jagt efter at vinde hæderen. For første gang kan det blive en SUV, der løber med sejren, men hybridbilerne lurer. 
Se flere
Bolig
Hvorfor trækker byggesager ud i nogle kommuner?
I to kommuner tager det kun fire dage, mens det i en anden kommune tager hele 101 dage at få en byggetilladelse, men hvorfor er der så stor forskel på sagsbehandlingen i kommunerne? 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her