*

Trafik & vejr 16.09.2013 kl. 23:21

Politiets fangst af bilister på stoffer er eksploderet

Siden 2008 er antallet af bilister, der tages med stoffer i blodet, næsten tidoblet.

Arkvfoto: Thomas Borberg/Polfoto

Antallet af bilister, som bliver taget med euforiserende stoffer i blodet, er næsten tidoblet siden 2008, skriver Politiken tirsdag.

Rigspolitiets nøgletal viser, at ordensmagten i første halvdel af 2008 fangede 246 billister med narko i blodet. I første halvdel af 2013 var det antal steget til 1898 bilister, og Rigspolitiet forventer, at fangsten ender omkring 4200 for hele året.

Mere fokus

- Vi har fået langt mere fokus på problemet med bilister, som er påvirket af stoffer, siger Jørn Pakula Andresen, som er vicepolitiinspektør i Rigspolitiets færdselsafdeling, til Politiken.

- Betjentene er blevet mere opmærksomme på at opdage tegn på narkopåvirkning, og vi har fået bedre muligheder for at teste bilisterne, tilføjer han.

Rigspolitiets tal viser, at op mod halvdelen af narkobilisterne bliver anholdt i København. Det skyldes blandt andet indsatsen mod hashhandlen på Christiania.

Den særlige Task Force Pusherstreet har særligt fokus på hashkøberne, og i den forbindelse kommer narkometret flittigt i brug. Københavns Politi udsendte i sidste uge en årsstatus, som viser, at task-forcen på knap et år har taget 465 bilister på stoffer.

Alvorlig straf

De tusindvis af bilister, som bliver anholdt med spor af narko i blodet, får en alvorlig straf. Siden 2012 har straffen for narkokørsel i førstegangstilfælde været næsten en halv månedsløn i bøde og tre års ubetinget frakendelse af kørekortet.

For at få en tilsvarende straf ved spirituskørsel skal man helt op på en promille på 1,2.

Men forskningen understøtter ikke, at konsekvenserne ved hash i blodet er de samme som ved en høj spirituspromille, fortæller Inger Marie Bernhoft, som er seniorforsker ved DTU Transport.

- Den trafiksikkerhedsmæssige risiko er mindre ved kørsel med hash i blodet end ved kørsel med en høj alkoholpromille, siger hun til Politiken.

Svarer til promille på 0,1 til 0,5.

Hun har deltaget i et stort EU-projekt, hvor forskere analyserede sammenhængen mellem trafiksikkerhed og kørsel med alkohol og/eller euforiserende stoffer i blodet.

Forskningen viste, at hash har samme indflydelse på trafiksikkerheden som en promille på 0,1 til 0,5.

Justitsminister Morten Bødskov (S) mener dog ikke, at straffen er for hård.

- Jeg mener kun, at man kan tage afstand fra folk, der kører bil med hash eller andre bevidsthedspåvirkende stoffer i blodet, siger han til Politiken.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Tilmeld dig Jyllands-Postens Nyhedsoverblik
Annonce
forsiden lige nu

Alternativet får 1,2 procent i måling

Partiet debuterer med 1,2 procent i sin første Voxmeter-måling. Positiv overraskelse, siger stifter.

Vidne har beskrevet Nemtsovs morder

Den russiske undersøgelseskomité har udlovet en stor dusør for hjælp med opklaringen af mordet på Boris Nemtsov.

Strejkende SAS-ansatte ignorerer Arbejdsrettens frist

Der diskuteres stadig blandt strejkende SAS-ansatte. Nu er fagforeningens bestyrelse kaldt sammen.

19. gang var lykkens gang for Silkeborg

Superligaens absolutte bundprop vandt 2-1 i Randers. Hjemmeholdet missede dermed et vigtigt skridt i medaljejagten.

Rådmand: 15-årigs ophold på institution er midlertidigt

Tvangsfjernede unge bør ikke sidde for længe på sikrede institutioner, erkender rådmand i Aarhus.

Han splittede regningen på 150 mio. kr. med Dronning Elisabeth

Stifteren af Mash-restauranterne er klar til at indtage Europa. "Man kan også sige, at vi skal levere det bedste kød i verden, men det lyder bare så arrogant."
Annonce
Vejrdata fra Vestas.
Præsenteret i samarbejde med
Indland
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce
Annonce