På onsdag bliver det rigtig koldt
For anden dag i træk dryssede det hvidt fra oven i nat og her til morgen.
For anden nat i træk dryssede det hvidt over dele af Danmark, og mange steder lå temperaturerne betragteligt under frysepunktet.
Det gav glatte veje i det meste af Jylland fredag morgen, men også på dele af Fyn og Sjælland skal bilisterne være opmærksomme.
Der er saltet på samtlige motorvejsstrækninger og hovedveje, men der meldes alligevel om glat føre flere steder i Nordvestjylland.
Glat i Nordvestjylland
Landevejen til Thisted i Hanherred er galt, og også på landevejen fra Skive hen over Salling og Mors og frem til Thisted-landevejen skal man være ekstra opmærksomme, advarer Vejdirektoratet.
Langt de fleste biveje i Salling, på Mors og i Hanherred er glatte, og der meldes også om glatte biveje på Vestfyn og Sydøstfyn, omkring Kolding og ved Roskilde. Hovedstadsområdet er sluppet for glat føre her til morgen.
DMI har på forhånd varslet, at der kommer en del nedbør igennem december, men også at det sjældent bliver liggende længe, fordi det ganske enkelt ikke bliver koldt nok.
Ned til 10 graders frost
Den første undtagelse kan dog komme allerede natten til torsdag i næste uge, hvor meteorologer har varslet ned til 10 graders frost i store dele af landet.
Trods den kolde nat, der er i vente, vurderer DMI, at gennemsnitstemperaturen i december vil balancere lige omkring frysepunktet.
Kulden skyldes, at et lavtryk har placeret sig sydøst og øst for Danmark og trækker luft ned over os fra nord og nordøst.
Koldest i 1981
I vintermånederne er det ensbetydende med kulde. Det skyldes, at luftmassen, der sendes ned over os, er dannet over det kolde kontinent øst for Finland.
Den koldeste danske december faldt i 1981. Her var den gennemsnitlige temperatur minus fire grader, hvilket var 5,6 grader under klimanormalen.
LINK: Følg vejsituationen her

Danmarks første rocker er død

Vestas har meldt eks-direktør til politiet
Danmarks første rocker er død
Danmarks såkaldte første rocker, Bjørn Andersen fra De Vilde Engle, er død. Læs artikel
EL: Regeringen hykler om offentlighed
Siger regeringen et om åbenhed over for udviklingslande, mens den gør noget andet herhjemme? Læs artikel
Pensionsgaranti giver falsk tryghed
Lille pige kom i vejen for makaber tendens
Femårig blev dræbt af en selvmorder i Sydkorea, hvor selvmord er hyppigste dødsårsag for borgere under 40. Læs artikel


