Annonce
Annonce
lørdag 25. maj 2013
Jyllands-Posten Jyllands-Posten indland
Trafik & vejr 29.11.12 kl. 17:30
Der er udsigt til en del sjap i december. Foto: Jens Dresling/Polfoto

Kold december med masser af nedbør

Det trækker op til en kold dansk december, siger meteorologerne fra DMI

De første hvide sne dryssede allerede torsdag over Nordøstjylland, og der kommer mere frem mod jul.

Det tegner således til at blive en kold og nedbørsrig julemåned, som danskerne tager hul på lørdag. Sådan lyder forudsigelsen fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

Sneen vil i løbet af måneden drysse ned over det danske land, men minusgraderne bliver ikke konstante nok til, at sneen bliver liggende over hele landet.

- Vi kan få et par centimeter sne mange steder, men det bliver ikke liggende alle steder, oplyser vagtchef fra DMI, Klaus Larsen, i en pressemeddelelse.

Udsigt til sjap

- Temperaturen vil ligge mellem en grads frost og fire varmegrader, så noget af sneen smelter. Vi kan ikke trække juleindkøbene hjem på kælke, men må nok indstille os på sjap.

Men nogle steder vil sneen have gode forhold. Nordjyderne kan som de første i landet se frem til at skulle have sneskovlen i brug.

- Tirsdag får vi nye fronter op over landet, og det giver nye regionale forskelle i vejret. I de sydlige egne kommer der plusgrader og regn.

- I de nordlige egne kan kulden måske holde stand, og så falder nedbøren som sne. Nogle prognoser antyder, at det kunne gå hen og blive nok til den første snemand, siger Klaus Larsen.

Omkring frysepunktet

Gennemsnitstemperaturen i december vil ifølge DMI balancere lige omkring frysepunktet.

Kulden skyldes, at et lavtryk har placeret sig sydøst og øst for Danmark og trækker luft ned over os fra nord og nordøst.

I vintermånederne er det ensbetydende med kulde. Det skyldes, at luftmassen, der sendes ned over os, er dannet over det kolde kontinent øst for Finland.

Den koldeste danske december faldt i 1981. Her var den gennemsnitlige temperatur minus fire grader, hvilket var 5,6 grader under klimanormalen.

Ritzau
Tilmeld dig Jyllands-Postens Nyhedsoverblik
Annonce
Indland lige nu
Tophistorie

Ekspert: Indgreb kan ikke tvinge lægerne til at arbejde

Regionerne kan ikke tvinge lægerne til at arbejde, men en konflikt komme til at koste lægerne dyrt. Læs artikel
forsiden lige nu

Ekspert: Indgreb kan ikke tvinge lægerne til at arbejde

Regionerne kan ikke tvinge lægerne til at arbejde, men en konflikt komme til at koste lægerne dyrt. Læs artikel

Kessler glæder sig til kampen er overstået

Den danske bokser håber, at han får vist alle de ting, han har trænet på, i kampen mod Carl Froch i London. Læs artikel

Fra arkivet: Bayern München er et taberhold

Vinder Bayern i aften? Vi har været i arkivet efter et svar. Læs artikel

"Star Wars havde nær kostet Lego livet"

Samarbejdet med Star Wars har både været godt og skidt for Lego, siger professor. Læs artikel

Rejse forhindrede Løkke i at vidne

Selvom Venstres formand kom hjem fra rejse mandag, udskød han planlagt afhøring. Læs artikel

5G bliver et anderledes mobilnetværk

Uhørt høje hastigheder er slet ikke det mest interessante. Læs artikel
Annonce
Indland Premium
Aktuelle navne
Satire
JP TV
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce