*

Prøv vores tablet-udgave

Vi kan se, at du er på en tablet. Kunne du tænke dig at læse Jyllands-Posten på vores tablet-app?

søndag 25. januar 2015
Jyllands-Posten Jyllands-Posten indland
Trafik & vejr 27.11.2012 kl. 17:53
Julemåneden starter med sne til dele af landet, men det bliver i små mængder, ifølge DMI. Foto: Anita Graversen

Vinteren starter på lørdag

Sneen vil begynde at dale fra starten af december.

Det milde vintervejr ser ud til at synge på sidste vers. Når kalenderen skifter fra november til december i weekenden, skifter vejret nemlig samtidig også karakter.

"Temperaturen vil i dag timerne kun lige snige sig op over frysepunktet, så i forhold til det vejr, vi har nu, vil det fra lørdag nok være lidt mere passende til vintermånederne," siger Frank Nielsen, der er vagtchef ved Danmarks Meteorologiske Institut, til Jyllands-Posten.

Ikke nok med, at temperaturen falder, så vil der også i den kommende weekend efter alt at dømme falde sne til at indvarsle julemåneden.

Små ændringer kan give meget sne

Hos DMI forventer Frank Nielsen dog ikke, at det bliver voldsomme mængder af nedbør, som danskerne vil opleve.

"De fleste steder kommer der næsten ingenting, men der kan være nogle steder, hvor der kommer et par centimeter, men der skal ikke opstå store ændringer, før der kan komme mere," siger han og nævner, at det er borgerne i de sydvestlige egne af Danmark, der har de største chancer for at opleve snebygerne.

Frank Nielsen forventer, at det snevejr, der kommer, vil opstå over Danmark, da den kolde luft kombineret med stadigt varme farvande rundt om Danmark giver gunstige forhold for snebyger.

Under normaltemperaturen

Ifølge Frank Nielsen kan danskerne godt vænne sig til de kolde temperaturer. De er foreløbigt kommet for at blive.

"Noget kunne godt tyde på, at den første uge i december bliver i den kolde ende og faktisk lidt under normaltemperaturen, men at det derefter bliver lunere igen, men det er lidt mere usikkert," siger han.

Er man ikke til temperaturer i den lave ende af termometeret, kan man dog se frem til, at solen efter alt at dømme vil kigge frem.

"Chancerne for at få set lidt til solen, de få timer den er på himlen, vokser, når temperaturerne bliver lavere," siger Frank Nielsen.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Tilmeld dig overvågning af Trafik & Vejr
Annonce
forsiden lige nu

Masseovervågning? Vi må ikke få at vide, om PET lytter med

Folketingets Ombudsmand blåstempler, at oplysninger om kontroversielt program til masseovervågning holdes hemmeligt.

Regeringen skyder en hvid pil efter ny grundlov

Socialdemokraterne og De Radikale dropper endnu et punkt i regeringsgrundlaget – en grundlovskommission. Det vækker glæde hos de blå partier.

To kvæstede efter dobbeltulykke på motorvej

Flere biler er involveret i to ulykker på motorvej E45 ved Hedensted.

Danmark har meldt sig ind i VM

Flere store præstationer, da Danmark besejrede Polen og nu er klar til et møde med Island i ottendedelsfinalen.

Obama og Kerry fordømmer drab på japansk gidsel

USA'S præsident og udenrigsminister fordømmer drab på japansk gidsel, som dog endnu ikke er officielt bekræftet

Palin måske præsident-kandidat i 2016

Jeg er seriøst interesseret i at stille op, siger tidligere vicepræsidentkandidat.
Annonce
Annonce
Vejrdata fra Vestas.
Præsenteret i samarbejde med
Indland
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce