19-årig i livsfare efter fatal U-vending
En mand fra Herningområdet er indlagt med livsfarlige kvæstelser efter en ulykke i Vestjylland.
En ung bilist, som blot er 18 år gammel, er indlagt med livsfarlige kvæstelser efter et trafiksammenstød ved Spjald, som ligger mellem Herning og Ringkøbing.
Den voldsomme bilulykke fandt sted lørdag eftermiddag, da den unge mand kom kørende ind mod den vestjyske landsby, men besluttede sig for at vende om.
- Da han er ud for noget, der hedder Bregningsgårdsvej, så foretager han en U-vending, og så bliver han påkørt af en anden bilist, som kommer kørende i samme retning som ham, fortæller vagtchef Keld Nedergaard fra Midt- og Vestjyllands Politi.
Kritisk tilstand
- Han bliver ramt i venstresiden, altså i førersiden, og det er formentlig derfor, at han får de alvorlige skader, som han får, tilføjer vagtchefen.
Den 18-årige er siden blevet hastet til sygehuset, hvor hans tilstand er kritisk.
- Han ligger nu på Aarhus Kommunehospital, og aftalen er, at de giver besked ved ændring af hans tilstand. De ringer kun, hvis det er skidt, fortæller vagtchef Keld Nedergaard fra Midt- og Vestjyllands Politi.
Politiet blev alarmeret om ulykken ved 16-tiden lørdag eftermiddag.
Den anden bil, som var involveret i ulykken, blev ført af en 29-årig mand fra Herningegnen, som ikke kom noget til ved ulykken. Der var ingen passagerer i de to biler.

To ud af tre danskere støtter sen abort ved handicap

København i overhalingsbanen
Rejsekortet er på kanten med loven
Forbrugerombudsmanden kritiserer Rejsekort A/S. Læs artikel
Ekspræsident udleveres til USA
USA har fået udleveret en ekspræsident, der tiltales for hvidvaskning af stort millionbeløb. Læs artikel
Frygt for uroligheder efter drab
Guld til FCM’s danske besætning
Tvis Holstebro var aldrig tæt på at presse FC Midtjyllands kvinder. Læs artikel


