Prøv vores tablet-udgave

Vi kan se, at du er på en tablet. Kunne du tænke dig at læse Jyllands-Posten på vores tablet-app?

Privacy Policy Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her
fredag 25. april 2014
Jyllands-Posten Jyllands-Posten indland
Trafik & vejr 11.07.12 kl. 16:14
Arkivfoto: Skovdal & Skovdal/Colourbox

Højere fartgrænser gav færre dræbte

Eksperter og politikere stod i kø med advarsler om flere døde på motorvejene. Sådan gik det ikke.

Da den tidligere VK-regering sammen med Dansk Folkeparti tilbage i 2005 satte fartgrænsen op på visse motorvejsstrækninger fra 110 km i timen til 130 km i timen, lød der et protestbrøl fra den daværende opposition og en række trafikeksperter.

Forhøjelsen ville få folk til at køre endnu stærkere, og det ville resultere i endnu flere trafikdræbte og kvæstede, lød de triste forudsigelser.

Men resultatet blev et andet:

Sidste år kunne statistikken fremvise det hidtil laveste antal trafikdræbte siden Anden Verdenskrig – nemlig 220 dræbte. Og heraf blev kun 12 dræbt på de danske motorveje mod 25 i 2010.

Nærmest kaldt ”morder”

»Jeg blev nærmest kaldt ”morder” dengang, da jeg som ordfører forklarede, at vi ville sætte hastigheden op mod til gengæld mere kontrol og stærkere sanktioner i form af højere fartbøder og klip og frakendelse af kørekortet,« siger Karsten Nonbo (V), der i dag er formand for Færdselssikkerhedskommissionen.

»Før 2005 havde vi typisk ligget på omkring 30-40 dræbte på motorveje, men efter vores ændringer har tallet ændret sig til at ligge på omkring 20 dræbte, selv om vi har fået mere motorvej. Og sidste år var det altså nede på 12,« siger Karsten Nonbo.

Ifølge Nonbo skyldes det kombinationen af mere realistiske fartgrænser, som bilisterne finder rimelige – og så hårdere sanktioner. Eksempelvis betinget frakendelse af kørekortet ved 160 km i timen og total frakendelse af kortet ved en hastighed på 200 km i timen eller derover.

»Hastighedsgrænserne skal være troværdige. Så er folk langt mere tilbøjelige til at overholde dem,« siger han.

Politiinspektør Allan Nyring fra Rigspolitiet er enig:

»De højere fartgrænser har ikke givet flere ulykker. Det er vigtigt, at folk generelt opfatter hastighedsgrænserne som rimelige, for det medvirker automatisk til, at de i større grad respekterer og overholder grænserne.«

S støtter nye fartgrænser

Også hos Socialdemokraterne har grænserne ændret sig, så man fra at være meget kritiske i dag støtter de nye fartgrænser.

Partiets trafikordfører, Rasmus Prehn, udelukker oven i købet ikke, at det kan komme på tale at ændre flere 110 kilometers-motorveje til 130 kilometers-motorveje.

»Vi har rykket os på det felt, og personligt er jeg heller ikke så bange for højere hastighedsgrænser, hvis forholdene tillader det. Jeg tror, at der er flere motorvejsstrækninger, hvor man godt kan sætte grænsen op fra de nuværende 110 km i timen til 130 km i timen,« siger Rasmus Prehn og fortsætter:

»Vi skal forsøge at differentiere hastighedsgrænserne noget mere. Ikke fordi vi skal køre stærkere, men fordi det er vigtigt, at man ikke bliver irriteret på systemet, hvis der på en strækning er en hastighedsgrænse, som virker urimelig.«

  • Skal hastighedsgrænsen sættes op på flere motorvejsstrækninger?
  • Deltag i debatten.

href="http://jyllands-posten.dk/indland/trafik/ECE4775012/boeder-har-betydet-faerre-trafikdraebte" id="_79111444-ff20-4b8e-bc39-dda8c8686f91">

LÆS OGSÅ Sådan lød advarslerne om trafikdrab

LÆS OGSÅ Færre kommer til skade i trafikuheld

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Annonce
Tilmeld dig overvågning af Kriminalitet
Annonce
Indland lige nu
Tophistorie

Nøgne unge skal skabe flere elevpladser

HK-reklame er useriøs, nedsættende og halvsexistisk, mener en kommunikationsekspert.
forsiden lige nu

Så ofte gik Skat på kontrol i haver

For første gang afslører Skat, hvordan man bruger en række kontroversielle metoder.

Meningsmåling: Danskerne ser Rusland som en trussel mod freden i Europa

Næsten halvdelen af danskerne peger på Rusland som hovedansvarlig for krisen i Ukraine.

Ombudsmanden pudset på Sass

Folkebevægelsen mod EU står bag.

Efter 125 år: Forsvundet skib fundet ved et tilfælde

Forskere ledte egentlig efter et skib, der sank i 1952, men stødte på et meget ældre vrag.

"Millionæren uden ansigt" granskes efter skibsforlis

Mystisk kultleder og chef for det ulykkesramte sydkoreanske katastrofeskib har en broget fortid.
Annonce
Annonce
Indland
TV
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce