Bil torpederede husmur
To yngre mænd kørte ind i vejskilt og træ, før de ramte en mur.
Beboerne i en ejendom på Parkvej i Tåstrup fik sig formentlig et større chok natten til søndag.
Klokken 3.21 kørte to yngre mænd ind i en husmur med høj hastighed.
"Både politi og ambulancer kom derud. Det viste sig, at der var to fastklemte, som begge var bevidstløse i køretøjet," siger vagtchef, hos Københavns Vestegns, Politi Michael Bundgaard til Jyllands-Posten.dk.
Skilt og træ ramt
Det var to yngre mænd, som med meget høj hastighed kørte på Parkvej i Taastrup.
"Under deres kørsel påkørte føreren et vejskilt i højre side af vejen. Bilen begyndte at kure sidelæns hen over vejen, hvor den kørte ind i et træ for til sidst at havne i en bygning," siger Michael Bundgaard.
Det lykkedes at få de to kvæstede fri, hvorefter de blev kørt på traumecenteret på Rigshospitalet.
Overlever
Begge meldes de søndag morgen stabile og uden for livsfare.
I den ramte bygning blev en rude i en stuelejlighed smadret, men ingen beboere kom til skade.