København stadig plaget af vand
To større veje i København er endnu lukkede pga. vandmasserne.
Det heftige regnvejr, der søndag aften ramte dele af landet, fik mandag nat og morgen politiet i København til at afspærre flere veje i hovedstadsområdet.
Det skabte et voldsomt pres på morgentrafikken, og selv om flere strækninger atter er blevet åbnet, er vandet ikke væk alle steder.
"Der er to steder tilbage, som stadig er lukkede: Lersø Park Alle' og Lyngbyvej," siger den centrale vagtchef ved Københavns Politi Erik Gøtje Larsen.
Han regner dog med, at Lersø Park Alle´ bliver åbnet inden for en time, mens Lyngbyvej endnu vil tage tid at rydde.
"Vi arbejder på at få vandet væk. Jeg håber, at det sker, inden folk skal hjem igen," lyder det.
TV: Biler under vand i København