Sydtrafik mistror rejsekortet
Lokalpolitikerne bag Sydtrafik tør ikke hoppe med på rejsekortet, selv om trafikministeren eller har sagt god for det.
Sydtrafik mistror forsøget med et elektronisk rejsekort så meget, at det regionale busselskab har besluttet at hoppe af en pilottest, der skulle starte til april næste år.
Det tilslutter Sydtrafik, som kører busser i Syd- og Sønderjylland, sig derfor tidligst fra 1212, skriver Nyhedsmagasinet Ingeniøren.
Busselskabets formand, Poul Rosendahl (V), som også er kommunalbestyrelsesmedlem i Varde, siger, at der er for mange uafklarede spørgsmål om rejsekortet, som trafikminister Hans Chr. Schmidt (V) ellers har sagt god for.
Sydtrafik: Ikke sikkert nok
- Hvad skal der til, før vi kommer i gang? Hvad med finansieringen? Jeg er nødt til at have styr på dem, og derfor har jeg og den øvrige bestyrelse truffet beslutningen om, at vi ikke tør starte pilotprojektet næste år, siger Poul Rosendahl.
Han siger, at den kontrakt, Rejsekort A/S har med leverandørerne, Thales og Accenture, ikke er god nok.
- Den sikrer ikke backup af data om, hvor mange der står ud og ind af busserne. Køb af billetter og kundeservice er heller ikke up to date. Det er vi nødt til at have på plads, før vi kaster os ud i projektet, siger bestyrelsesformanden.