*

Her er bedst at bo
Trafik & vejr

Professor: Kulden kan bide sig fast

Kulden holdes i et jerngreb af et højtryk over Rusland. Den vinter, vi har lige nu, minder om berømt isvinter fra 1940'erne, mener professor.

Hvorfor er det så koldt, når alle taler om global opvarmning?

Omtrent samtidig med, at det store klimatopmøde om global opvarmning blev indledt i København, begyndte den iskolde vinterkulde at trænge ned over det nordlige Europa og store dele af Nordamerika.

Siden er kulden blevet værre og værre med ned til 16-17 frostgrader i Danmark og godt 40 i Norge. Derfor spørger mange sig selv, hvad der er blevet af den globale opvarmning - og hvorfor det er så koldt i vores del af verden?

»Det er koldt, fordi vinden kommer fra et sted, hvor det er koldt,« lyder den helt korte forklaring fra Eigil Kaas, professor ved Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet.

Han forklarer, at vintervejret hænger nøje sammen med de kaotiske vejrsystemer, der mere eller mindre tilfældigt rammer rundt om på kloden.

I dette tilfælde begyndte vinteren med et massivt lavtryk over Island. Det satte gang i en kraftig strøm af kold luft fra nord og nordøst ned over Europa og Nordamerika. Et massivt højtryk over Rusland er med til at holde fast i kulden. Samtidig har det historisk vist sig, at kulde i Europa nærmest automatisk giver varme i Grønland.

Plusgrad i Grønland

»Således blev der også samtidig relativt lunt over Grønland, hvor man bl.a., højst usædvanligt, målte plus en grad i Thule et par uger før jul,« fortæller Eigil Kaas, der tror på, at vinteren kan fortsætte yderligere - måske helt til maj.

»Når vinteren etablerer sig, som det er sket, er der ret stor sandsynlighed for, at kulden fortsætter. Og hvis hele januar viser sig at blive kold, er der høj sandsynlighed for, at det bliver koldt indtil april eller maj. Vinter og forår er således én af de årstider, hvor man mest sikkert kan sige, hvordan det vil gå lang tid frem. Det hænger sammen med, at vejret på denne årstid er mere stabilt,« siger Eigil Kaas.

Lige nu holder højtrykket over Rusland fast i kulden samtidig med, at et lag af iskold luft har lagt sig i bunden af atmosfæren i vores del af verden.

Ifølge Eigil Kaas minder den vinter, som vi har lige nu, lidt om én af de berømte isvintre fra 1940'erne, nemlig vinteren 1946-47.

Også chefen for data- og klimainformationen i Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, Lone Sejr Carstensen, mener, at vi kan være på vej mod en rigtig isvinter. Hun er enig i, at der er stor sandsynlighed for, at vinteren bider sig fast.

»Når først vandet bliver meget nedkølet eller fryser til, stiger sandsynligheden for, at vi får isvinter. Og når overfladen er hvid, fordi den er dækket af sne, reflekteres endnu mere varme - hvilket giver en selvforstærkende effekt. Derfor kan man ikke udelukke, at vi får isvinter, sådan som prognoserne ser ud lige nu,« lyder det fra Lone Sejr Carstensen.

En halv isvinter

»Statistisk kræver det en kuldesum på 100, før det bliver isvinter. I sidste uge lå summen på 45 - så lige nu har vi vel en halv isvinter.«

DMI's vagtchef, Mogens Rønnebek, mener, at Danmark er ramt af en god gammeldags vinter.

»Det er vejrets luner. Og selv om vi ikke har været vant til uafbrudt frostvejr i lang tid, er vejret ikke så ekstremt. I 1980'erne havde vi isvinter tre-fire gange. Men der skal mere bastant kulde til, før vi får rigtig isvinter. Nogle fjorde og områder med lavt vand er frosset til, men der skal flere dage med god frost til, før isbryderne kommer i gang,« vurderer Mogens Rønnebek.

Eigil Kaas understreger, at selv om kloden generelt er ramt af en global opvarmning, kan der sagtens komme flere isvintre.

»Således forudser de mange modeller over fremtidens klima, at vi også i fremtiden kan få isvintre. Og hvis vi ikke havde haft en global opvarmning - der i år er forstærket af, at der samtidig er en El Niño, som øger den globale middeltemperatur yderligere - ville det formentlig have været endnu koldere lige nu.«

DMI har endnu ikke ændret sin sæsonprognose for vinteren frem til udgangen af marts.

Ifølge prognosen vil vinteren som helhed blive 1,1 grad varmere end normalt, hvilket vil sige varmere end gennemsnittet for perioden 1961-90. Det bliver for hver dag mere og mere usandsynligt.

Danmark var senest ramt af en isvinter i 1995-96.

null
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Indland
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her