Fortsæt til indhold
Indland

Dansk bil i dødsulykke i Sverige

En mand omkom, da han som passager i en dansk bil kørte galt i Sverige.

Ritzau

En 25-årig mand er omkommet, da han som passager i en dansk indregistreret bil sammen med to andre kørte galt uden for Nyköping i Sverige. Det skriver den svenske avis Aftonbladet.

Ulykken skete, da føreren af bilen overså redningsarbejde ved en anden ulykke og med høj fart kørte direkte ind i en redningsvogn. Ud over den dræbte blev de to andre i bilen, en kvinde og en mand, alvorligt kvæstet.

Ifølge Aftonbladet er kvinden indlagt på sygehuset i Nyköping, hvor hun opereres for sine kvæstelser. Føreren af bilen, en 24-årig mand, er også indlagt.