Fortsæt til indhold
Indland

Bil blev kløvet mod træ

En herboende polak i 30'erne blev nytårsdag slået ihjel i en soloulykke på Skallerupvej nordøst for Vordingborg.

Ritzau

Ifølge Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi blev manden dræbt på stedet, da han i meget høj fart mistede herredømmet over sin varevogn og kørte frontalt ind i et træ.

Det skete med så stor kraft, at varevognen næsten blev kløvet midt igennem. Politiet formoder, at manden var spirituspåvirket, da der lå tomme øldåser i bilen.